Er den næstekærlig?

Af Jeppe Gleager Virkelyst 17, 9800 Hjørring jeppegleager@hotmail.com FOLKEKIRKEN: Det var med undren, jeg læste en række sognepræsters indlæg (28.11.). Da jeg havde læst indlægget et par gange, fandt jeg ud af, at præsterne mener, at det kirkelige aspekt af registret partnerskab ikke skal være obligatorisk (autoriseret) for præster at udføre. Som sagt skulle jeg læse indlægget et par gange, både fordi det indeholdt ordet synd (Det er altid sjovt at læse, hvad kirken mener, er en synd), og fordi de præster, der har skrevet indlægget, fremstår som ultrakonservative. Præsterne bruger selvfølgelig Bibelen som sandhedsvidne i denne sag, også selvom biblens udsagn om homoseksualitet åbenbart tolkes meget forskelligt. Men præsterne vil stadig gerne kalde homoseksualitet for en synd, både i deres prædikener og i undervisningen af konfirmander. Og den praksis falder åbenbart væk, hvis det kirkelige ritual bliver obligatorisk (Autoriseret). Jeg håber, at det er essensen i præsternes indlæg, da de skriver, som de prædiker. Jeg kan næsten ikke tro, at den danske folkekirke i 2010 har så gammeldags holdninger. Vil kirken ikke gerne forny sig? Vil den danske folkekirke ikke gerne have tilhørere under 80? Hvorfor er det så svært for den danske folkekirke at følge med tiden? Handler den danske folkekirke ikke om næstekærlighed? Hvor er næstekærligheden her? Gælder kirkens næstekærlighed kun for en udvalgt skare? Gælder det kun for personer med en bestemt uddannelse, job eller hudfarve? Jeg minder lige om Brorsons Kirke. Der var kirken meget politisk omkring de irakiske flygtninge. Der var alle mennesker lige, der var ingen ende på forargelsen fra folkekirkens side, da staten ville sende dem hjem, og der var der ingen reduktion i kirkens næstekærlighed. Måske ville en adskillelse af kirke og stat være den katalysator for kirken, der bevirkede at kirken begyndte at følge med tiden. Det er utroligt at kirken stadigvæk fordømmer og kalder det en synd at homoseksualitet findes. Følg nu med tiden.