EMNER

Er der en samlet opposition?

S-SF-R Der sker noget med politikere, som går rundt i mere eler mindre selvvalgt lediggang som opposition til den siddende regering.

Det blev endog særdeles tydeligt i det politiske parti, som nok i størst grad - og i egen selvforståelse - mener sig selvskrevet til at danne regeringer i Danmark, nemlig Socialdemokratiet, som i perioder havde det svært med at være i opposition til daværende statsminister Poul Schlüters skiftende regeringer i 1982-93. Og det er bestemt ikke blevet mindre tydeligt efter fem år med Anders Fogh Rasmussen ved VK-roret. Mindre end fire måneder efter, at Socialdemokraternes partileder Helle Thorning-Schmidt har forsværget enhver tanke om at lade SF indgå i en regering medh hende som statsminister, har partiet - i form af politisk ordfører Henrik Sass Larsen - været ude i et utvetydigt frieri til SF, som er blevet udnævnt til ”det næstbedste parti, der findes”. Uden tvivl som reaktion på, at den tidligere samarbejdspartner De Radikale virker længere væk end nogensinde før. På sin side er SF naturligt nok usædvanligt ivrigt efter at komme ind i varmen og til magten. Faktisk så ivrigt, at det er parat til at acceptere de efterhånden meget omtalte fem ufravigelige (eller ultimative) krav fra De Radikale, som SF lige ud kalder intet mindre end ”det næstmest økonomisk ansvarlige parti” i Folketinget. Men ikke om De Radikale uden videre tager imod frieret fra venstrefløjen. Klarest og stærkest i sin reaktion har Naser Khader været med en bemærkning om, at en S-SF-baseret regering vil sende Danmark lige lukt i den økonomiske afgrund, og ”det er skræmmende med udsigten til et rødt rædselskabinet. Også når det angår økonomisk ansvarlighed er det totalt skræmmende”. S og SF er med andre meget interesserede i at indgå et væsentligt tættere samarbejde, mens De Radikale umiddelbart virker til at være frit i luften svævende, selv efter at Marianne Jelved har fraveget kravet om at blive landets næste statsminister. Umiddelbart skulle man jo nok synes, at Anders Fogh Rasmussen og hans hold godt kan tillade sig at læne sig tilbage - for oppositionen er der, men spørgsmålet er, hvor samlet den står. Og i øvrigt er det pudsigt med alle disse bogstavkombinationer, når der kan vise sig at være op til over to år til næste folketingsvalg.