EMNER

Er der fri bane for enS-regering?

Ny Alliance har det erklærede mål at støtte en borgerlig regering og mindske Pia Kjærsgaards indflydelse.

Det lyder selvmodsigende, for der kan ikke dannes en borgerlig regering uden støtte fra DF. Det skyldes, at der ikke bliver flere borgerlige vælgere, fordi der opstår et nyt borgerligt parti, og de borgerlige har kun flertal med støtte fra DF. NA kan derfor kun sætte DF uden for indflydelse ved at støtte en S-regering, og det er åbenbart også det, de vil. I alt fald har NA og S allerede drøftet politisk samarbejde. Derimod har NA kun forhandlet med borgerlige politikere for at kapre dem som medlemmer. Så borgerlige vælgere, der overvejer at stemme på NA, skal være opmærksomme på, at hvis V og K og DF mister flertallet, så er der fri bane for en S-regering støttet af R, NA og venstrefløjen. Men hvis man tror, at en sådan regering vil føre borgerlig politik, så må man være mere end naiv.