Lokalpolitik

Er der ingen grænser?

Er det ikke utroligt, som en leder udtrykker sig i avisen (13.10): Hvad er der galt med os danskere? Hvad skyldes den negative tendens, som fylder debatsiderne i dag? Hvorfor nu, hvor det går så godt i Danmark.

Forklaringen kan måske ligge i, at mere vil have mere, at vi på bare fem år er blevet et rigt samfund lig det norske, men med den forskel, at vi er utilfredse kværulanter, som ikke kan finde glæden i det, som foregår omkring os. Nej, her skal klages over skattestop, skoler, børnepasning og ældrepleje. Intet nyt under solen, for jeg kan til dels holde med i kritikken, men placeringen af den er forkert. Det virker, som om det er et landsdækkende klagekor, som i deres iver for at fremtrylle klager har lagt vejen omkring Boris for at indspille den samme klagesang. Nej, læg nu vejen omkring amtet og kommunerne, for her kan vi, hvis man gider, kunne se et overforbrug, et forbrug der trods skattestigninger i halvfemserne aldrig fandt den rette modtager, nemlig alle de områder, som der nu klages over. Er det rimeligt, at der bare på ét projekt, nemlig Musikkens Hus, forsvinder over 34 millioner op i den blå luft. Desværre er det ikke slut med det, for med et projekt, som er helt ude af kontrol, kan vi som borgere i landsdelen forvente en kæmperegning. Sygehuslukninger, spareiver af værste klasse på grund af fejlinvesteringer i milliardklassen, på et amtssygehus, som til syvende og sidst måske skal lukke, og flyttes et andet sted hen. Hvor går grænsen for vores politikkers sløsen og ligegyldighed for borgernes penge? Jeg spørger bare, for vi ved jo nok, hvor regningen går hen hver gang. Ja, rigtigt, skoler – børne, ældre og så videre, ja, vi æder det råt. Selv vores kommuner har i selvforsvar forsøgt at retfærdiggøre et pengebehov i millionklassen, ved konstant at låne, hæve skatten i halvfemserne, til brug for skoler, børn, ældre. Der var ikke et øje tørt, når de fremstod i aviser og tv, fremmessende den samme historie. Problemet er bare: Hvor er pengene blevet af? Min kommune ligger på sjettepladsen har jeg læst et sted, i gæld pr. borger, lånte penge som ingen aner hvor er. De er ikke tilfaldet skolerne, for her mangler der midler til forbedringer, og vedligeholdelse. Heller ikke børnepasningen har, trods massive protester dengang modtaget nogen, for ifølge læserbrevene så har investeringerne i vores børn stået stille i mange år, eller som en politiker i byrådet engang sagde, de er brugt til asfalt. Ældreplejen har gennem nogle år nu oplevet forandringer, ting, som skulle forbedre deres liv, men også her har der været utrolige mange mangler, en pårørende fortalte her om dagen, hendes moder havde afføring siddende på væggen i toiletrummet, da hun besøgte hende. Hendes negle var blevet så lange, at ikke gang vores husdyr må gå med dem, uden at dyrets ejer bliver straffet. Alligevel tillader vi dette i år 2006, og i et forsøg på, at retfærdiggøre, sin egen uformåen og mangel på indsigt, skyldes der på alle andre, for i sandhedens navn, hvem er skyldneren?