Er der nogen hjemme?

Set udefra er der hverken hoved eller hale i den måde, politikere fra SRSF-regeringen fører sig frem på. Lyset er tændt i Statsministeriet - men er der nogen hjemme? På den ene side har skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) fået usædvanligt travlt med at blive bedsteven med mange af de vælgere, der siden valget har vendt regeringspartierne ryggen - for ifølge ministeren starter og slutter skattereformen med "dem, der trækker i kedeldragter eller orange veste. Dem, der har værktøjsbælte. Dem, der tager en uniform på. Dem, der har skemalagte pauser. Dem, der cykler rundt i hjemmeplejen. Dem, der er på arbejde juleaften. Dem, der må tage en søndagsvagt", som det en anelse rørstrømsk hedder i en kronik, som ministeren skrev i Berlingske onsdag. På den anden side stopper den umiddelbare begejstring for alle dem, der trækker i kedeldragter eller orange veste (osv. osv.) i samme øjeblik, de pågældende når frem til arbejdspladsen - i hvert fald hvis man vælger at lytte til et folketingsmedlem som Rasmus Helveg Petersen (R), som midt i en krisetid har fundet anledning til at sortere i virksomhederne - og Aalborg Portland tilhører sandelig ikke det gode selskab. "Duer ikke, væk", som den forkælede prinsesse siger i eventyret om Klods-Hans. Problemet er, at Aalborg Portland hører fortiden til, næh, grøn energi er sagen, ifølge Rasmus Helveg Petersen. Så skidt med den bagatelagtige detalje, at vindmøller er nødt til at blive støbt på et fundament, skabt af materialer fra Aalborg Portland. Er det udtryk for manglende omtanke, radikal betontankegang og/eller manglende sans virkelighedens verden - og kunne man overveje krav om praktikophold ude i realiteternes verden, inden politikere søger embede på Christiansborg? Før valget havde oppositionen travlt med at slå på solidaritet og fællesskab - nu er nogle inde, og nogle (som Aalborg Portland) er dømt ude, men uden solide virksomheder, ingen skatter. Og uden skatter, ingen reform.