EMNER

Er der ressourcer - eller er der resurser?

Er det i orden at skrive resurser? Eller skal man virkelig skrive ressourcer? Og hvad med et hæfte af den type, som man kan skrive i? Må det i stedet staves hefte? Det er nogle af de spørgsmål, som sproginteresserede, der klikker ind på hjemmesiden www.sproget.dk, kan blive præsenteret for. Faktisk kan man her - under afdelingen "Leg og lær" - frivilligt underkaste sig flere øvelser i den ædle kunst at stave korrekt. Det skal nok komme bag på en hel del, at der er frit valg mellem ressource og resurse. At man må skrive såvel hæfte som hefte. At mayonnaise også kan staves majonæse (nogle har nok troet, at den såkaldte "majonæse-krig" i 1986 gjorde, at det var forbudt af skrive majonæse). Og at det lige så godt kan hedde colibakterie som kolibakterie. Og at det kan hedde et medium - men også et medie, ligesom der er valgfrihed, når det gælder mens og medens. Milliard staves sådan - med to i'er (ikke millard), mens billard staves billard - med ét i (ikke billiard, selv om det er sådan, vi udtaler det). Til gengæld er det ikke tilladt at skrive korrespondence. Det hedder korrespondance. I det hele taget sætter sprogøvelsen "Stavning" mange steder fingeren dér, hvor mange danskeres sprogfornemmelser måske nok er lidt ømme. Hold jer det for næse Ømme er fornemmelserne også, når det gælder om at rode faste vendinger sammen. En læser, Nina Hobolth fra Aalborg, er så venlig at sende et eksempel på et citat, hvor der bliver rodet ganske alvorligt med de begreber, som vi mener at kende: "Politikere skal hele tiden holde sig for næse, hvad der er fornuftigt at gøre, så de ikke følges blindt". Her påpeger Nina Hobolth, at meningen jo nok trods alt er "holde sig for øje ... så de ikke handler i blinde". For år tilbage oplevede denne Ordjyske-skribent en festdeltager af ikke-dansk tilsnit holde tale for et nygift ægtepar, og undervejs ville han gerne gøre sig nogle tanker på parrets vegne angående såvel "ægteskab" som "elskov". Det endte med noget med "elskab", og det kan man vælge at gøre sig munter over, men som tilhører bliver man samtidig en anelse mere opmærksom på sproget og dets virkemidler. Og vildveje. For mange fremmedord Sommetider rammer sproget ganske alvorligt ved siden af, i hvert fald ifølge en anden læser, Casper Sørensen, som er faldet over en avisartikel med overskriften "Skansen holder audition". - Ved at se på billedet troede jeg, at det havde noget at gøre med ballet eller noget i den retning, og da jeg som mange andre ikke er ferm til fremmedsprog, ringede jeg til avisen for at få at vide, hvad ordet betyder. - Jeg talte med en venlig medarbejder, som forklarede, at det betyder "optagelsesprøve". Hvorfor bruge fremmedsprog, når der findes et dansk ord, som fuldt ud dækker, hvad det drejer sig om, og sidst, men ikke mindst et dansk ord, som alle ved, hvad betyder? I det hele taget er NORDJYSKE Stiftstidende - efter Caspar Sørensens mening - slem til at bruge fremmedord, hvor der i de fleste tilfælde findes danske ord, som dækker meningen. Audition mest for unge? Her som så mange andre steder i sproget handler det nok om, at "optagelsesprøve" af mange opfattes som gammeldags, og at "audition" er det nye ord, kraftigt bragt på banen af populære tv-programmer som "X Factor" og "Talent", hvor deltagerne aldeles ikke går til optagelsesprøve (måske fordi det smager for meget af eksamen og skoleforløb?), men netop til "audition" og meget omhyggeligt udtalt på engelsk. Med den indbyggede fare, at nogle sprogbrugere derved kan føle sig udenfor. Men måske er "audition" netop rettet ind på et yngre, mere engelsk-orienteret publikum, mens "optagelsesprøve" henvender sig mere til voksne/modne/ældre?

Forsiden