Er der skjult dagsorden?

Verden står atter over for at skulle bekæmpe en tyran, denne gang en muslim. Men Tyskland med Gerhard Schröder i spidsen vil ikke deltage i denne kamp. Tyskland fostrede Hitler, én af det 20. århundredes største tyranner, som det måtte have USA og dets allierede til at befri sig for. Derfor er Schröders holdning ynkelig. I de seneste årtier har Tyskland modtaget et magtfuldt kontingent af muslimer. Hitler sværmede i sin tid for Islam, og han tog en af dets mægtigste mænd, stormuftien af Jerusalem, Haj Amin, som ven og rådgiver, og han beklagede, at Islam ikke i sin tid fik magten i Europa. Derfor må man spørge: Har Schröder en skjult dagsorden? Hvad betyder Schröders ivrigt tv-dækkende håndtryk med Frankrigs Chirac? Er de to statsledere i samme båd? Varsler dette Europas knæfald for Islam og undergang? I hvert fald varsler det, at det er på tide, at Danmark lytter til Dansk Folkeparti og træder ud af EU. Vi kan glæde os over, at Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, ikke lader sig dirigere af hverken Tyskland eller Frankrig, men tager førertrøjen på og »taler Roma midt imod«. Det tjener både ham og Danmark til ære. Jørgen D. Grønbæk Bådsgårdsvej 92, Hald