Er det demokrati?

Efter Ulf Nielsens læserbrev (3.6.) må jeg erkende, at jeg er skuffet over, at ingen nordjyske politikere har vist nogen interesse for sagen, omtalt i NORDJYSKE (31.5.). Man må jo konstatere, at Ulf Nielsens sidste linier jo desværre peger i retningen af en nanarepublik.

Klim Fyringsoli sag fra klim.Foto: Lars Pauli

Klim Fyringsoli sag fra klim.Foto: Lars Pauli

Jeg ønsker derfor at stille følgende spørgsmål til de nordjyske politikere samt justits- og skatteminiterium. 1. Hvad er demokrati, og hvordan fungerer det, og er det på vej ud af Danmark. I afgørelsen af min sag med henvisning til Told/Skat er der da noget, der tyder på det. 2. Kan man i følge demokrati og dansk lov drages til ansvar og dømmes for noget andre mennesker har gjort. I følge samtale med højtstående jurister er svaret nej! Kort resume af sagen: I perioden 8. november 2001-12. december 2001 har Told/Skat holdt min servicestation under skjult opsyn og bemærket, at otte personer har tanket fyringsolie på deres dieselbiler. Efter at have konfiskeret mit regnskab fra 1. januar 2001-30. juni 2002 laver man så et "regnskab", hvori man siger, der er betalt for lidt i afgift for fyringsolien, da disse personer har brugt den som motorbrændstof. Dette påstår man er mit ansvar og sender mig efter toethalvt års forløb en regning på 344.049 kr., hvilket jeg nægter at betale, men tabte sagen i Skatteretten. Sagen gik så videre til Landsskatteretten, hvor man også gav Told/Skat medhold, dog kun for 200.000 kr., da de 144.000 kr. var forældet. Dette nægtede jeg også at betale, og så gik sagen i byretten, som desværre også gav Told/Skat medhold. Jeg synes ikke, det er demokrati at holde min station under skjult observation for derefter ca. toethalvt år at sende en regning på 344.049 kr. for noget andre mennesker har gjort. Jeg synes, det minder mere om metoder brugt i det gamle Stasi eller gamle kommunistiske partier. Jeg synes også, retssikkerheden har lidt et knæk, når man starter med at holde overskydende moms og skat tilbage, så man ikke kan drive sin forretning på sund og fornuftig vis, men til sidst af økonomiske vanskeligheder må sælge den med store tab, og til sidst stiller mig over for den betingelse, at sagen efter dom 14. januar 2009 kunne appelleres inden 14. februar 2009 formedels et beløb på 130.000 kr., hvilket beløb jeg ikke kunne skaffe. Ellers var sagen at betragte som tabt. Efter min bedømmelse af hele denne sag, synes jeg ikke, at Danmark er de rette til at tage rundt i verden og prædike for demokrati. Man har meget med at advare mod terrorisme, derfor deltager vi globalt både mundtligt og militært. Jeg mener og tror ikke, terrorismen vil komme udefra til Danmark, men hvis vi fortsætter med at udøve det bureaukrati, som for tiden hersker her i landet, er terrorisme jo rent faktisk på vej til at komme inde fra os selv.