Er det lyden af bedre læring?

Der er ingen tvivl om, at teknologi kan understøtte undervisning, så læringsudbyttet bliver anderledes.

Også på den gode måde. Fx kan jeg slet ikke forestille mig et undervisningsmiljø uden spørgsmålet: Hvornår lægger du dine Power Point slides ud på intranettet? Men hvad med PodCasting. På Aalborg Universitet er der tradition for at se et tæt samspil mellem teknologi og læring. Det er relativt let at se, hvordan internet baserede teknologier kan understøtte logistikken på en uddannelse og i et konkret undervisningsforløb. Der er masser af materiale, der kan gøres tilgængeligt og deles: Kursusbeskrivelser, lektionsplaner, stofopgivelser, undervisningsmaterialer, case eksempler, studieordninger og meget meget mere. Alt dette materiale har én ting til fælles: Det er materiale om undervisningen, og ikke om den faglige viden, som formidles i undervisningen. Jeg ved, at der findes en lang række fortalere og fribyttere blandt de studerende på Aalborg Universitet, der har taget teknologien til hjælp for at få skabt sammenhæng mellem hverdagslivet og studielivet. De studerende argumenterer på denne måde: Hvis vi som standard fik optaget undervisning i podcast-format, så ville ingen risikere at komme bagefter, hvis sygdom eller andre gøremål forhindrer et fremmøde. Umiddelbart lyder det som en god hjælp. Jeg har dog lidt svært ved at se, hvordan et podcast materiale skulle lette byrden ved studielivet, når der i forvejen er så meget stof. Men måske, det er lettere at lytte sig til læring, end læse sig til den. Den kan jeg købe, men så er udfordringen måske lidt anderledes. Her kunne et universitetsforlag komme på banen og måske tænke i faglige lydbøger som en del af deres nye digitale udgivelsesportfolio. Skulle jeg tale klart og entydigt for brug af PodCasting af universitetsundervisning, så ville mit argument være: Vi ved, at den digitale teknologi er så fremskreden, at det ikke blot er billigt men også usædvanligt nemt at producere digitalt materiale. Denne nemhed er en forudsætning for den udbredte deltagelseskultur, som amerikansk forskning beskriver. Nettet understøtter vores kulturelle praksis om at dele og at give gaver. Jeg tror på, at PodCasting styret af studerende vil understøttet en sådan praksis. At de studerende deles om opgaven at optage foredragene og diskussionerne på kurserne, for derefter at dele dette digitale materiale med hinanden. Når jeg alligevel ikke helhjertet kan argumentere for PodCasting af universitetsundervisningen skyldes det tre ting. For det første er de spæde og fribytteragtige forsøg med PodCasting også sket uden undervisernes direkte samtykke. Jeg har flere eksempler, hvor eksaminationer er blevet optaget via en mobiltelefon eller af en bærbar computer. For det andet så sker der noget med synet på læring. Undervisning kan optages, ja, men konteksten for en PodCastet undervisning er jo ikke som en litterær lydbog: En fortælling. Universitetsundervisning er et ritual og en formidlingssituation, hvor betydning af konteksten ikke er nogen sammenhængende fortælling. For det tredje er det tvivlsomt, at de studerendes læreprocesser understøttes direkte af PodCasting. Det kan sikkert understøttet deres individuelle opgaver, der skal afleveres. Men skal PodCasting for alvor gøre en læringsmæssig forskel, ville det give mening at PodCaste de studerendes projektarbejde. Det ville gøre vejledningen af projektgrupperne og dermed kernen i studielivet en større tyngde. Tem Frank Andersen er seniorrådgiver, studieadjunkt, ph.d., medie- og kommunikationsforsker og AAU-ekspert, tilknyttet Institut for Kommunikation, AAU, Niels Jernes Vej 14, 9220 Aalborg Øst. Blog: http://tem-frank-andersen.blogspot.com. E-mail: tfa@hum.aau.dk.

Forsiden