EMNER

Er det nazisme?

I et akademisk tågesnaksindlæg om indvandring kontra udvandring skriver Tem Frank Andersen (17.9.), at "det er ikke vigtigt, om der er 20 pct. mørke eller 20 pct. lyse". Det lader vi stå et øjeblik, indtil det siver ind. Hvad ligger der egentlig i disse ord? For dem, der er langsommme i optræk, kan jeg oplyse, at Tem Frank Andersen vil fortælle os, at folk, der er kritiske over for indvandring, er racister. Ja, så enkelt er det. De er ikke imod masseindvandring p.g.a. af islam eller indvandrenes kriminalitet eller de enorme summe, det koster eller det homogene Danmark, der snart er en saga blot. Nej, deres modvilje mod masseindvandring er i bund og grund en ækel hudfarveorientieret racisme på samme måde som Adolf Hitlers var det. Så nu ved vi det. Geoffrey Cain Rebekkavej 5, Hellerup cain@image.dk