Er det problemet?

ØGENAVNE:Perker, perk eller perle? Lad mig slå fast: Politiet må ikke kalde borgere øgenavne. Men er dette det egentlige problem? Det mener jeg ikke. Den stærkt omtalte situation er meget typisk. Den var aldrig opstået, såfremt borgeren havde gjort det, han er pligtig til, nemlig at efterkomme den ordre, han fik af politiet om at fjerne sig. At borgeren så offentligt i tv udtaler om grunden til, at han ikke fjernede sig "han (politibetjenten) kunne bare have spurgt pænt" virker endnu mere grotesk. Hvor er vi henne, hvis politiet hver gang, de skal løse en opgave, skal starte en diskussionsklub om rigtigheden af det, de siger?