- Er det så slemt med møller på havet

Steen Andersen (UP) synes politikerne skal være mere positive overfor vindmøller i havet

Mariann Stenholm
Steen Andersen, Borgerlisten: Vi skal være mere positive overfor forslaget
Lokalpolitik 1. september 2012 12:48

JAMMERBUGT: Er det nu så slemt at anbringe vindmøller fire kilometer ude i havet, når man på land kan blive udsat for en vindmølle 700 meter fra ens soveværelse?

Det satte Steen Andersen fra borgerlisten et stort spørgsmålstegn ved, da kommunalbestyrelse diskuterede høringssvaret om placering af nye kystnære vindmøller i Jammerbugten. - Fordelene er blevet undervurderet, mener jeg, og turisterne går også ind for vedvarende energi, er jeg sikker på. Jeg tror vores tyske gæster vil nyde synet af møllerne ude i havet, tilføjede han. - Jeg mener vi skal være mere positive over for forslagene, sagde Steen Andersen. Det fik nu ikke de øvrige medlemmer i byrådssalen til at ryste i bukserne, og det skarpe høringssvar med kritik af både det foreslåede område ud for Bulbjerg og ud for Grønhøj sendes nu af sted til Energistyrelse - vedlagt Steen Andersens borgerlige ord.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...