Trafikulykker

Er det systemsvigt?

Gamle farlige i trafikken. Under denne overskrift beretter Mai-Britt Wentzel Jensen (17.6.) om en motorvejsulykke, forårsaget af en søvnig, gammel mand på E45 i nærheden af Frederikshavn.

EUdover at harcelere over den ældre (gamle/ældste) generations egoisme, praktiserende lægers udstedelse af attester til gamle mænd, og politiets behandling af færdselsuheld, fortæller hun, at hun pludselig og uforskyldt blev involveret i en grim ulykke, forårsaget af en gammel mand, der faldt i søvn, mens han kørte på motorvejen. Da jeg har svært ved at få beretningen til at hænge sammen, især hvad angår den ene parts totale uskyld, og gerne vil vide mere, fremsætter jeg følgende bemærkninger og spørgsmål: 1. Hvis en forankørende bil på en motorvej ”i fuld fart” slingrer og kører ud over rabatten, vil og skal man så ikke straks sætte farten ned og gøre klar til nødstop, i stedet for (som Jensen åbenbart gjorde) at fortsætte i fuld fart? Eller er den tankegang bare en gammel mands forældede opfattelse, dels af begrebet ”almindelig anstændighed” (ved at stoppe i nødsporet kunne man jo måske yde hjælp under en eller anden form) dels af ånden bag færdselslovens regler (der bl.a. stipulerer, at al motorkørsel skal afpasses efter de på kørselstidspunkt og -sted herskende trafikale forhold)? 2. Selv ved gentagen læsning finder jeg, at beretningen virker meget lidt objektiv, men snarere tegner et billede af en lettere eksalteret og ufølsom (for ikke at bruge ordet ”egoistisk”) fortæller. Måske det også har været andres indtryk. For man må jo nok forudsætte, at politiet har haft sine gode grunde til ikke at forfølge sagen. Ellers må vi sandelig se at få NORDJYSKE i gang med nok en undersøgelse af et eventuelt systemsvigt. 3. Mai-Britt Wentzel Jensen er også utilfreds med, at 112 ”blot stillede videre til Frederikshavn Politi”. Hvem ellers skulle tage sig af sagen? Der var jo ikke brug for hverken ambulance, brandbil eller anden nødhjælp, og havde der været, kunne politiet nok også have klaret den side af sagen.. 4. Selvfølgelig er det da synd for den uskadte fru Jensen og hendes to raske børn, at de skulle vente på farmand helt alene - forladt af politiet - med kun et par campister som selskab. Men det kunne jo være, at politiet har haft vigtigere ting at foretage sig. Måske endda de flinke campister selv tilbød politiet at holde familien ved selskab. De var jo ikke plaget af gammelmandsegoisme. Ud fra egen og andre gamle nissers erfaring, kan jeg berolige fru Jensen og andre brødnidske furier med, at de praktiserende læger ikke udsteder kørekort-attester uden at referere til ansøgerens journal og foretage en grundig undersøgelse af bl.a.: syn, hørelse, hjerte, balance- og reaktionsevne. Hvornår har mon fru Jensen sidst fået undersøgt sin evne til at føre motorkøretøj? Til fru Jensens information skal jeg oplyse følgende om , at jeg i egen bil har kørt over en million km på kontinentets veje, med rigtig mange af disse km kørt i og omkring storbyer, som f.eks. Neapel, Rom og Istanbul, samt ikke mindst Oslo, Bruxelles og Paris, byer, hvor jeg var bosat i en årrække. Jeg har i tidernes løb været udstyret med norsk, dansk, fransk og belgisk kørekort. Min ”straffeattest” lyder på to små parkeringsbøder i Paris og en fartbøde på motorvej i Belgien (130 km/t på 120 km/t vej). Modsat mange travlt og betydningsfuldt udseende yngre mennesker, parkerer jeg aldrig på pladser forbeholdt invalide bilister, og jeg fortsætter med at holde døren selv for stramt udseende ”damer”, der som regel bare skrider igennem uden anden reaktion end et nedladende blik.