Er det troværdigt?

Attraktive levevilkår for alle i landdistrikterne, nye arbejdspladser udenfor fødevareerhvervet og nye bosætninger er områder, der må fremmes for at få sat gang i udviklingen i landdistrikterne.

Lokalpolitik 10. marts 2007 20:02

For at skabe udvikling i landdistrikterne er det nødvendigt med investeringer på mindst 5 milliarder kroner om året. Er regeringens landdistriktspolitik troværdig? Fødevareminister Hans Chr. Schmidt har i januar i forbindelse med Landdistriktsprogrammet 2007-2013, selvpromoverende rejst rundt i landet og fortalt, at det er Danmarks historiens største satsning i landdistrikterne. SPØRGER MAN Fødevareministeren om, hvor mange flere arbejdspladser det giver, siger han, at det vil tiden vise. Spørger man ham om, hvorledes det forbedrer levevilkårene for de mange i landdistrikterne, svarer han, at han ikke er landdistriktsminister, men landbrugsminister, og at det for øvrigt er kommunernes ansvar. Spørger man ham, om han vil diskutere landdistriktspolitik og landdistrikternes fremtid, svarer han, at det vil han gerne, men det må blive en anden gang. I DET NYE landdistriktsprogram er der under noget, man kalder for akse 3 og 4, og som omhandler levevilkår, afsat 145 millioner kroner/år til den brede landdistriktsudvikling. Lidt mindre de første to år, og lidt mere de efterfølgende år. Det svarer til at hver ny kommune med betydelige landdistrikter tildeles sølle 2 millioner kroner årligt. Det vil der forhåbentlig komme nogle gode projekter ud af. Men den store virkning i landdistrikterne med nye jobs og attraktive levevilkår bliver ikke mulig med en så beskeden indsats. Til sammenligning modtog jordbrugserhvervet i 2006 cirka 10 milliarder kroner i direkte støtte. I landdistrikternes åbne områder bor der 800.000 mennesker. Heraf er cirka 85 pct. ikke-jordbrugere. I 2007 er der til den brede udvikling af landdistrikterne kun afsat en-to pct. af, hvad der gives i støtte til jordbrugserhvervet. NÅR MINISTEREN derfor udtaler: ”Fra 2007 sættes en ny kurs for landdistrikterne”, er det så retvisende tale om en reel ændring, eller er der tale om vildledning af befolkningen? En drøftelse frigjort for gammeldags tænkning og forældet landdistriktsforståelse er nødvendig, hvis der skal skabes muligheder for alle i landdistrikterne. Der er nedgang i arbejdspladser indenfor jordbruget, da de store industrielle landbrug bliver færre og større, og de mindre landbrug og deltidsbrug forsvinder med stor hast. Denne udvikling fortsætter, så der må satses på nytænkning og en realistisk forståelse af forholdene i landdistrikterne. UDVIKLING af landdistrikterne må løftes, og bringes ud over skål- og hyldest-talernes nuværende tomme retorik. De fleste er trods alt enige om, at der må ske en ny udvikling i landdistrikterne. Planlægning af attraktive levevilkår i landdistrikterne kombineret med udvikling af vedvarende energi og miljøvenlige teknologier i en nytænkt landdistriktspolitik, vil give synergieffekt. Tanker og teknologi kan udvikles, afprøves og etableres i landdistrikterne. Det kan siden hen danne basis for en eksport, ikke mindst af knowhow til andre landdistrikter i og udenfor EU. I Ingeniørforeningens Energiplan 2030 anbefales: ”Med afsæt i succesrige erfaringer med lokalt medejerskab af vindmøller og andre energianlæg, bør der udvikles organisations- og ejerformer, så almindelige mennesker, under trygge finansielle vilkår, kan blive medejer af danske vedvarende energianlæg.”. Ovennævnte anbefaling fra Ingeniørforeningen, om vedvarende energi, berører samtidig nogle generelle problemstillinger, der også gælder, hvis en bred bæredygtig landdistriktsudvikling skal kunne gennemføres. Nøglebegreberne bliver politisk opbakning, særlig i starten, tilførsel af midler og bredt folkeligt engagement. Her kan også økologisk jordbrug blive et omdrejningspunkt. EN AF betingelserne for få gang i landdistrikterne, er at barrierer fjernes. En af barriererne er Planloven, der vanskeliggør en bred landdistriktsudvikling. Planloven er nødvendig, men fra politikeres og myndigheders side må der udvises forståelse og gives støtte, så en planlov kan administreres med henblik på at motivere en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Kommunalreformen kan bruges som anledning til at sætte gang i udvikling i landdistrikterne. I 2007 skal der udarbejdes nye strategi-/handlingsplaner for udvikling i kommunerne. I 2008 skal der også laves nye kommuneplaner. Det giver en mulighed for at få landdistrikterne og alle dets aktører inddraget, og kan ved omtanke, fremsynethed og smidighed blive et instrument, der er med til at give muligheder for ny udvikling i landdistrikterne. Men de nye kommuneplaner kan også blive en barriere for en bæredygtig udvikling hvis ikke landdistrikterne får en central plads i kommuneplanerne. Det store problem kan blive at kommunerne, på grund af en stram økonomi, ikke prioriterer landdistrikternes udvikling. Regionernes vækstfora, som har fokus på jobskabelse, spiller en vigtig rolle i landdistrikternes udvikling.. En anden barriere er, at Fødevareministeriet med historisk forankring i landbrugsministeriet, først og fremmest varetager jordbrugets interesser. Desuden er det i Fødevareministeriet, de store beløb til en bred landdistriktsudvikling findes. Indenrigsministeriet har også et ansvar for landdistriktsudviklingen, men har kun få midler - 20,6 millioner kroner i 2006. Derfor foreslås oprettet et Landdistriktsministerium fri af fødevareinteresser, som en nødvendighed for nytænkning og for at opnå en reel bred landdistriktsudvikling. PÅ BAGGRUND af Realdanias projekt sammen med blandt andet Thisted Kommune, har Foreningen Udvikling af Landboliv lavet et skøn, over hvad der kræves af økonomiske midler på landsplan for at få en bred udvikling i landdistrikterne. Projektet i yderkommunen Thisted fokuserer på bosætning og turisme. Målsætningen er at demonstrere, at et antal af kommunens landsbyer, i kraft af kvaliteter, vil kunne være foregangs landsbyer for andre mindre bysamfund. I øjeblikket arrangeres høringer rundt i kommunen for fem-otte landsbyer ad gangen. Den store udfordring bliver herefter at udvælge nogle netværkslandsbyer, der kan komme i betragtning til at modtage støtte til konkrete projekter. REALDANIA bidrager med 30 millioner kroner, og Thisted Kommune skal selv skaffe 30 millioner kroner. Altså et budget på 60 millioner kroner over 5 år eller 12 millioner kroner/år. Projektet i Thisted Kommune har ikke som mål at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst. Beboerne i det åbne land og fravalgte landsbyer bliver ikke inddraget i projektet. Foreningen Udvikling af Landboliv skønner på denne baggrund, at projektet højest dækker 10% af behovet for udvikling i landdistrikterne i Thisted Kommune. Skal Thisted Kommune fremme levevilkårene i hele kommunens landdistrikter, herunder også fokuseres på nye arbejdspladser, skal der investeres mindst 100 millioner kroner/år. En national indsats i landdistrikterne på samme niveau som i Thisted Kommune, vil derfor kræve mindst 5 milliarder kroner om året i investering. Tallet baseres på et skøn, om at der i gennemsnit må tilføres 100 millioner kroner/år i hver af de 16 yderkommuner (1,60 milliarder kroner/år), 80 millioner kroner/år i hver af de 29 landdkommuner (2,32 milliarder kroner/år), og 60 millioner kr /år i hver af de 18 mellemkommuner (1,08 milliarder kroner/år). 35 bykommuner, hvoraf mange også har landdistrikter, er ikke medregnet. Projektet i Thisted Kommune er interessant, fordi der ikke er urealistiske ambitioner om at skabe arbejdspladser. Projektet satser heller ikke urealistisk på, at det er jordbrug og fødevareerhvervet, der skaber nye arbejdspladser. DET ER naturligvis et politisk valg, om man vil satse på en bred landdistriktspolitik eller på en bestemt gruppe, - jordbrug og fødevarer. I forbindelse med Landdistriktsprogrammet 2007-2013 er det muligt via frivillig modulation, at overføre op til 20% af den direkte landbrugsstøtte fra EU. Altså op til 1400 millioner kroner om året, til udvikling af landdistrikterne. Denne mulighed er EU"s håndsrækning til landenes regeringer om at lave en bred landdistriktsudvikling. Indtil videre ønsker regeringen ikke engang i mindre målestok, at benytte denne mulighed. Fødevareministeren har valgt at anvende mindre end 200 millioner kroner om året. Hans nøjsomhed på vegne af 650000 ikke-jordbrugere forslår ikke, når det drejer sig om at stoppe afviklingen i landdistrikterne. Det er udvikling, der skal skabes, og det kræver resurser. Foreningen Udvikling af Landboliv skønner at der er brug for mindst 5 milliarder kroner årligt, for at sætte skub i landdistrikterne. HVAD KAN ændre udviklingen i landdistrikterne for de mange? Det kan en visionær og præcis beskrivelse og inddragelse af vedvarende energi i landdistrikterne. Det er mærkværdigvis ikke omtalt, som en del af det nye landdistriktsprogram. En grundig forståelse af landdistriktsbefolkningens behov og en forståelse af landdistrikternes resurser, kan medvirke til at realisere de mål, som EU fordrer og har drøftet gang på gang. Denne mangel på at inddrage et af landdistrikternes største potentialer burde medføre at forslaget af EU bliver sendt retur så bæredygtighed, bred landdistriktsudvikling, miljø gevinst og arbejdspladser kan opnås maksimalt. Når Fødevareministeren begynder at satse på innovation, nytænkning og synergieffekt vil han i den sidste ende blive glad for at EU dømmer en ommer til hans nuværende forslag. Så, kære Hans Christian Schmidt, giv landdistriktsprogrammet allerede nu et serviceeftersyn, så slipper vi andre for det senere. [ Torkil Forman er formand for Foreningen Udvikling af Landboliv (UAL), og Poul Kjær Pedersen er sekretær. Hjemmeside: www.FolkPaaLandet.dk. E-mail: torfor@mail.dk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...