Lokalpolitik

Er det virkelig at være negativ?

SPØRGSMÅL:7.12. finder Egon Hansen, Vadum, at Ole Stavad m.fl. er negative i debatten. Er det virkelig at ”jagte” politiske modstandere, fordi man stiller begrundede og velformulerede spørgsmål ? Baggrunden er et par konkrete kommunalpolitiske spørgsmål til borgmester Mogens Gade, Jammerbugten, som er ubesvaret. Mogens Gade har det skidt med Venstres lands- og kommunalpolitik. Det kan man kalde talent fra hans side! I enhver debat er der jo to parter, men det er forbigået Egon Hansens overblik! Når nu ikke Mogens Gade kan svare – jamen, kunne du så ikke klare det, Egon Hansen? Efterfølgende kan du i den tilstundende jul glæde dig over at være bosiddende i en kommune, hvor borgmesteren altid har svar på rede hånd. I Jammerbugten skal vi vænne os til begrænsningernes kunst med hensyn til debat – til tider grænsende til uhørt arrogance fra politiske modstandere! I Venstre sker det bl.a. ved, at politiske modstandere nævnes i referater på internettet i over et år efter en debat! Det kan da kaldes negativt der vil noget!