Er dette verdens længste bowling-strike?
29-årig amerikaner tager kegler med bowlingskud på 36 meter - se video
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:36
USA: Hvis du skal på bowlingbanen og hader at tabe, skal nu nok ikke invitere 29-årige Joey Augustine med.
Den unge amerikaner kan åbenbart noget med en bowlingkugle, andre kun drømmer om.
I hvert fald har et videoklip med Joey Augustines særlige bowlingtalenter vakt opsigt på youtube.com.
I videoklippet ser man angiveligt Joey Augustine kaste en bowlingkugle fra bowlingcentrets indgang i retning mod banen. Kuglen suser af sted - ca. 36 meter (120 feet) - og vælter alle keglerne. Muligvis ny længderekord i strike.
Ifølge nydailynews.com havde Joey Augustines ven Doug Tojeiro udfordret ham til at forsøge strike med et kast helt fra indgangen til Seaside Lanes Bowling Alley i Virginia Beach, USA.
Det hele blev videofilmet og siden delt på youtube.com.
- Jeg var super chokeret. Han er en glimrende bowlingspiller. Jeg troede ikke, at nogen kunne gør det, siger vennen Doug Tojeiro, ifølge nydailynews.com.
Det var dog ikke strike i første forsøg. Det skulle seks kast til, før Joey Augustine fik strike på ca. 36 meters afstand, dobbelt så langt som en almindelig bowlingbane.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.