Er dit cpr-nummer ude på nettet?

En simpel søgning på Google giver hurtigt en håndfuld danske cpr-numre - og dermed også fri adgang til personlige oplysninger. Se, hvordan du sletter cpr-nummeret.

En simpel søgning på Google giver hurtigt en håndfuld danske cpr-numre - og dermed også fri adgang til personlige oplysninger. Arkivfoto: Michael Bygballe

En simpel søgning på Google giver hurtigt en håndfuld danske cpr-numre - og dermed også fri adgang til personlige oplysninger. Arkivfoto: Michael Bygballe

På blot fem minutter fik en medarbejder hos Forbrugerrådet en håndfuld cpr-numre, da han søgte på en række navne i Google. Forbrugerrådet opfordrer derfor alle til at tjekke Google en gang i mellem for at se, om ens cpr-nummer skulle være havnet på internettet. Og hvis Google-søgningen giver gevinst, er det selvfølgelig med at få fjernet sit cpr-nummer med det samme. Nettet glemmer aldrig - Selvom man siger, at internettet aldrig glemmer, så er det rent faktisk muligt at få fjernet ens CPR-nummer, hvis det dukker op på nettet. Og det er netop vigtigt at gribe ind, inden der sker et misbrug, siger Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet. Og det er ganske enkelt at fjerne cpr-numret. Forbrugerrådet har lavet denne 4-trins guide: Sådan gør du Start med at indtaste dit navn i søgemaskinens søgefelt. Tjek resultaterne igennem og se efter, om dit CPR-nummer skulle dukke op i blandt dem - for eksempel på en hjemmeside. Kontakt ejeren af den hjemmeside, hvor CPR-nummeret optræder. Webmasteren kan lynhurtigt slette eller rette i indholdet på hjemmesiden. Vær opmærksom på, at der godt kan gå lidt tid, fra rettelserne er foretaget, til søgemaskinerne helt holder op med at henvise til dine persondata. Læs flere gode råd på Google.