Er en dialog ikke nødvendig?

FODBOLD:Den sidste lørdag i november - en festdag for alle odenseanske fodboldfans, der ville nyde efterårssæsonens sidste vigtige slag om point i superligaen mellem AaB og OB - blev det en dag, alle husker med ængstelse. Kampen på banen blev overskygget af kampen på tribunerne p.g.a. for voldsomme scener, der førte til syv anholdelser blandt OB's tilhængere. Jeg tager afstand til den tåbe, der valgte at bakke sit hold op ved at skyde to-tre nødraketter af. Det hører ikke hjemme på et fodboldstadion, og jeg håber, at han bliver behandlet som loven foreskriver. Når det er sagt, så er det væsentligt at påpege, at ikke tilskuerne alene kan bebrejdes for urolighederne. Mange OB-fans havde en aftale med Aalborg Politi om at måtte tilbringe nogle timer op til kampen på et af byens udskænkningssteder, hvorefter de skulle transporteres i egen bus til stadion. Da disse nåede til Aalborg, skiftede politiet mening og kørte dem til stadion tre en halv time før kampstart. Her blev de indespærret bag hegn i vinterkulden og måtte ikke forlade området. Hvorfor kunne de ikke få oplyst. Hvis de var så farlige, hvorfor lykkedes det så for over halvdelen af de internerede at gå lige forbi politiet og ud af indhegningen efter ca. en time? Hvorfor mødtes disse senere med Aalborgs fans nede i byen for at snakke om fodboldkampen, uden at det skabte nogle problemer? På selve stadion blev nogle tilskueres trang til at tænde romerlys skæbnesvangert for alle i udebaneafsnittet. Kort efter lå folk på betontribunerne med kontrollører ovenpå, og snart så politiet sig nødsaget til at trække kniplerne. En kom alvorligt til skade med flere skrammer i hovedet, én har kraftige smerter i brystregionen, én har fået skulderen revet af led, flere blev uretmæssigt anholdt, mens flere, der ikke havde haft noget med romerlysene at gøre, blev skubbet ned ad betontrapperne. Desuden blev en ung OB-fan chokeret, da han af en kontrollør blev kaldt: "Et perkersvin, der ville blive udsat for repressalier, hvis ikke han gik ud i sin bus". Eneste forbrydelse var at tage billeder af romerlysene og kontrollørernes arbejde. Hvorfor handlede politiet og kontrollørerne sådan? Måske det handler om frygten for en medieskabt stereotyp, der viser alle fodboldfans som asociale, voldelige og intellektuelt underbemidlede. En stigmatisering af den almene fodboldfan som en bølle, der helliger sig fodboldkampene som et fristed for at kunne få afløb for dagligdagens frustrationer. Nul tolerance-politik afhjælper ikke problemer, men skaber dem. Det er enorm afmagt, man brænder inde med, når man som rolig, passioneret fodboldfan ikke kan stole på politi eller kontrollører. Umenneskeliggørelsen fortsætter. Hvad sker der, når man efter oplevelsen i Aalborg bliver beskyldt for at bruge brosten som kasteskyts, bestikke børn til at transportere romerlys, lave koordineret bagholdsangreb på kontrollørerne og være påvirket af euforiserende stoffer? Prisen betaler alle. For hvordan skal vi som fodboldfans bryde igennem den mur af uvidenhed og frygt, der er opstået omkring os? Ethvert forsøg på dialog kvæles gennem fremstillinger af fodboldfans som udyr - og det er vi heldigvis ikke allesammen. Den første melding fra Aalborg og AaB's administrerende direktør er, at kursen intensiveres, og der vil blive slået hårdere ned på regelbrydere. Selvom det kun forværrer tingene. Kan man ikke som i Sverige, når folk bruger romerlys, lade lysene brænde ud og udpege folk, der kan præsenteres for bødeforlæg efter kampen og kun gribe ind, hvis situationen udvikler sig? Et velfungerende videoovervågningssystem skulle vel kunne varetage en sådan opgave. Jeg har forsøgt at få svar fra AaB om, hvorfor man anvender disse procedurer, men hidtil uden held. Er en dialog ikke nødvendig? Den linje, politi- og kontrollørkorps landet over og i særdeleshed i Aalborg, har valgt, samt pressens ensidige fremstilling er kun med til at grave kløften mellem den almindelige fodboldfan og resten af fodboldspektret endnu dybere, og det kan ingen selvfølgelig have interesse i.