Er Fogh en dansk Berlusconi?

Magtens arrogance, vennetjenester og sammenspisthed fører til misbrug af magt, misbrug af penge, sløseri og elendig administration. En endeløs række af eksempler på kammerateri og foragt for Folketinget.

Citatet stammer fra oppositionsleder Anders Fogh Rasmussens grundlovstale i 2001. Nu er oppositionslederen blevet statsminister, der 17. maj i Folketingets spørgetid hele 22 gange afviste overhovedet at svare på spørgsmål om bal i den borgerlige for udvalgte journalister. En petitesse kaldte statsministeren sagen om citatfusk, da videnskabsminister Helge Sander gav Folketinget forkerte oplysninger og et væsentligt citat omkring forbuddet mod gruppeeksamen forsvandt sporløst. Punktum for enhver debat sættes med yndlingssætningen ”der er ikke noget at komme efter”. Det er da ren foragt for Folketinget og det samarbejdende folkestyre. For Fogh er demokrati at vinde næste valg og han gør Danmark lille og Dansk Folkeparti stort. Meget langt fra Hal Kochs ord om, at demokrati er samtale. Statsministeren opfører sig som en Berlusconi i dansk udgave. Med effektive spindoktorer dominerer de borgerlige partier 70 pct. af tryksværten i avisspalterne og efterlader sølle 30 pct. til oppositionen. I Anders Fogh Rasmussen har vi fået en ny Cæsar i dansk politik, der er hoven, arrogant og ikke finder sig i kritik. Ligesom romerne betragter VK-regeringen almindelige, ærlige arbejdende mennesker, som plebejerne. Det er dekadence, arrogance og total foragt for almindelige menneskers liv. De taler ned til folket og forsøger at gøre os til slaver, der bliver pisket og kastet for løverne i et offentligt Colosseum, hvis vi ikke gør som regeringen vil. Det er storhedsvanviddets kejserlige overdrev, der tvinger almindelige mennesker med almindelige økonomiske muligheder til at vælge mellem umulige muligheder. Der er lagt en tikkende bombe under vores velfærdssamfund. VK-regeringen ønsker et forsikringssamfund, hvor enhver er sig selv nærmest. Danmark forvandles fra et velfærdssamfund for alle, til et servicesamfund for dem, der har råd. Et samfund der lægger folk i graven af stress, depression, udbrændthed og psykisk overbelastning. Kan de unge ikke klare deres studie lige efter folkeskolen på normeret tid, bliver man kastet for løverne. Men hvis de unge opfører sig efter Foghs drejebog, risikerer vi en generation af romerske legioner uden egen fri vilje og evne til at tænke selv. En blind tro på de økonomiske markedskræfter fører til egoisme, negativ social arv, privatiseringer og nedskæringer på de kommunale budgetter. Et menneskesyn, hvor man tror alt kan vejes og måles. VK-regeringens Triumvirat, Anders Fogh Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, hærger i provinserne med deres nye kommunalreform, der undergraver velfærden, indfører markedsstyring af sundheds- og socialområdet og åbner for omfattende privatisering af vigtige velfærdsydelser. Der bliver kø ved håndvasken, når kommunerne senere står med en kæmperegning. Vi vil igen opleve kommunerne regelmæssigt tvinges ned på blødende økonomiske knæ og må gå tiggergang til triumviratet for at søge om ekstrabevillinger, fordi de sociale udgifter stiger eller de har betalt overpris for kommunalreformens nye it-systemer, der alligevel ikke fungerer. Heldigvis har vi både med romerriget og til alle tider set, at regimer der er så magtsyge og forsøger at kontrollere folkets adfærd med demagogi, falske løfter, pisk og trusler og andre former for undertrykkelse, til sidst går i opløsning indefra og ofte bliver fældet af deres egne. Det bliver sjovt den dag Anders Fogh siger: ”også du min bror Lars Løkke”. Selv Venstre-politikere kritiserer statsministeren for magtarrogance og for at kue den frie debat. Terningerne er kastet. Det er nu vi skal krydse Rubicon og tale Roma midt imod inden det lykkes triumviratet i Venstre at indføre den totale Cæsarisme (enevælde, der maskeres som demokrati).