EMNER

Er hvidvaskeriet ikke helt stuerent

Pia Kjærsgaard får megen reklame på at have de to ikke helt almindelige kandidater Ulla Dahlerup og Mogens Camre med sig. De klarer sig jo nydeligt i tv.

Her og nu undlader Camre at tale om tykke muhamedanske kvinder, og Ulla siger nok så pænt, at faren jo - som alle rejsende ved - er de arabiske muslimer. Hvad galt er der dog i det? Tilsyneladende intet. Men ak og ve. Nu ligner det jo ikke til Dansk Folkeparti at sige, at man ligefrem tror på noget bestemt. Venstrefløjens nøgleord glider lindt over læberne - at de får et højrepopulistisk anstrøg, ser ikke ud til at bekymre kandidaterne. Pastor Krarup er blevet lidt neddæmpet og tror åbenbart ikke længere på, at Tidehverv bare skal være et ikke-modstands kæmper trossamfund, så er alt godt. I min skolelærdom indgik faktisk, at Carl Barth nægtede at sværge faneeden til Hitler. Barthiansimen skulle iflg. min religionslærer være udgangspunktet for Tidehverv, som altså var den rene lære uden grundtvigsk bragesknak eller indremissionsk hældørethed. Men, hvorfor synes det nu igen at være ikke helt så pænt som det en overgang var at bytte rundt på det hele? Er hvidvaskeriet af det sorte alligevel ikke helt stuerent? Er Tidehverv alligevel ikke halt så meget mad på, at det bare er grove løjer, der skal til? Under alle omstændigheder: Dette er jo ikke vort dilemma. Er det, de radikales?