Er Jane Wiis blevet pylret?

Lokalpolitik 1. april 2008 06:00

FADÆSERIER: Kommunaldirektør Jane Wiis ytrer sig i Nordjyske over, at hun syntes pressen er blevet aggressiv over for kommunen. Dette vil jeg bestemt ikke give hende ret i. Jeg vil nærmere betragte det modsatte, som værende tilfældet. Efter at have været interesseret i kommunalpolitik i en årrække, kan jeg tydeligt se, at efter kommunesammenlægningen - hvor også avisens lokalredaktioner blev sammenlagt til store, fjerne redaktioner ¿ er der sket en betydelig forringelse i dækningen ¿ og fortællingen ¿ af kommunalt stof. Det være sig både positive som negative historier. Og især om politiske fadæser, som der bestemt har været en del af, i det siddende byråd. Disse historier er faktisk blevet dysset ned. Hvad det skyldes, ved jeg ikke. Jane Wiis kan bare tænke lidt tilbage. Tilbage på dengang, personalet i kommunens administration blev flyttet ind i en utæt og kold silobygning og hvor det kostede skatteyderne mange millioner at flytte dem ud igen og bringe forholdene i orden. Der udtalte kommunaldirektøren, at ¿man kunne jo ikke vide, at bygningen var uegnet til kontorer¿. Og længere var den historie ikke. Hvis det havde foregået før kommunalsammenlægningen ¿ og redaktionssammenlægning ¿ havde journalisterne prikket til historien meget meget længe. Og så kunne jeg følge Jane Wiis¿ frustration. Dengang kunne lokalpolitikerne ikke ¿tisse ved siden af brættet¿ uden det fik en kærlig, journalistisk behandling. Nej, avisens dækning af kommunale historier er blevet betydeligt forringet efter sammenlægningerne. Vi savner de små ¿pudsige¿ historier, som vi kender fra fordoms tider. Om det skyldes lukkethed fra kommunens side, eller manglende journalistiske formåen, ved jeg ikke. Men borgerne og læserne savner disse historier. Især nu, hvor det hele er blevet lidt mere fjernt. Og hvor borgerne ikke længere møder det lokale byrådsmedlem hos købmanden lørdag formiddag. Dette læserbrev er en opfordring til både avis og kommune, om at give borgerne lidt mere indsigt i det kommunale arbejde og det lokalpolitiske univers.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...