Er Khader den rette leder?

Der er mange, der spørger sig selv, hvordan har det kunne gå så galt for Ny Alliance, når det modsat alle andre partier startede med en enorm velvilje fra det danske folk med høje galluptal til følge.

Nu ligger partiet under spærregrænsen, og den ene ansatte efter den anden går fra partiet. Pilen peger efterhånden mere og mere på Khader som årsag til nedturen. Hans evner til at kommunikere har ikke vist sig så gode, som partistifterne åbenbart troede, at de var. Det, man kan undre sig over, er, at de ikke vidste, at evnerne var så dårlige. Ét er, at Khader af forskellige grunde har været Danmarks muslimske mediedarling, noget ganske andet er at have en viden fra at have oplevet Khader direkte i en forsamling. Et af de programmer, der bedst forklarer Ny Alliances nedtur, er desværre også et af de mest oversete programmer. Det var et program, hvor man fulgte Khader og Akkari under Muhammed-krisen. Her fulgte man bl.a. Khaders rolle i skabelsen og udviklingen af organisationen Demokratiske Muslimer. En udvikling som på mange måder minder om udviklingen inden for Ny Alliance. Fejlene i Demokratiske Muslimer var mange. Det startede med navnet. For mange danskere var Khader en helt, fordi han med organisationen ville signalere, at han stod fast på de demokratiske værdier. Han ville samle alle de muslimer, som gik ind for de værdier. Men som man så i programmet samlede han ikke muslimerne. Tværtimod skabte han splittelse. Han skabte splittelse ved at vælge navnet demokratisk. Enhver kan tænkte sig, hvad der ville komme ud af at grundlægge en organisation ved navn: Demokratiske Gymnasielærere eller Demokratiske Kristne. Hvad er det, man vil påstå om modstanderen, og hvordan vil man bevise, at man er mere demokratisk end modstanderne, og hvad skal så organisationen lave? Demokrati er blot nogle spilleregler, men hvad vil man bruge disse spilleregler til? Når man så i udsendelsen så, hvordan debatten trivedes i Khaders forening, kan man godt forstå Ny Alliances problemer. Det viste sig nemlig, at Khader havde temmeligt svært ved at leve op til danske standarter for demokrati. Kun han ville definere, hvem der var demokratisk nok til at blive optaget i foreningen. F.eks. ville han ikke have Akkari med i foreningen, selv om han ville søge om optagelse. Han ville bestemme, hvad han sagde til pressen og han var ikke særlig modtagelig for gode råd fra de andre demokratiske muslimer. Desuden havde foreningen svært ved at blive enige om nogle aktiviteter, ligesom foreningen af demokratiske gymnasielærere ville have det, hvis den nogensinde kom til verden. Derfor kan seere af udsendelsen godt forstå, hvorfor foreningen af Demokratiske Muslimer uddøde godt efter den opstod med et brag. Hvem gider at være med i en forening, som man ikke har indflydelse på, og hvis indhold er tomt? Er det ikke det samme, der er sket med Ny Alliance? For at skabe et parti, er det ikke nok at have en venlig mand, og nogle overskrifter. Man må have en sammenhængen ideologi og en række folk, der ved, hvordan man skal få en organisation til at fungere. Især skal man finde den rette leder, der både kan inspirere sine tilhørere og lytte til deres gode råd.

Forsiden