Er noget bare sandt?

I 1990'erne oprettede en af landets utallige sundhedsministre et Forebyggelsespolitisk Råd. Rådets første formand udtalte engang i forbindelse med en diskussion om sundhed, at sundhedsområdet var et felt, hvor der var mange forskellige opfattelser og holdninger til, hvad sundhed var, og hvad der var sundt.

Ifølge formanden gav undersøgelser og forskning ikke megen hjælp til de usikre, for det, som blev udråbt som sundt i morgennyhederne, kunne meget vel få betegnelsen usundt i aftenens nyhedsudsendelser! Mad er et godt eksempel på denne usikkerhed, som blandt andet afspejles i de utallige varianter af slankekure, hvor damebladene ikke mindst i forårstiden overgår hinanden i fantasifulde kure: Nogle kræver, at vi ikke spiser brød, i andre kure er det næsten det eneste, vi må spise. Nogle bandlyser smør, andre accepterer det, mens frugt og grønsager næsten altid er ok. Slankekure er kommet for at blive og er nødvendige, hvis vi skal tro den forskning, der siger, at vi danskere bliver federe og federe og ender med at ligne amerikanerne! Hvilket skrækscenarie! For nogle år siden fik vi af forskere at vide, at det var sundt at drikke alkohol. Nogle tog det så bogstaveligt, at de drak endnu mere end de plejede og fandt, det var en behagelig måde at blive sund på. Ærgerligt blot, at sundhedsaspektet udelukkende drejede sig om, at alkohol i små mængder kunne have en gunstig indvirkning på forebyggelsen af blodpropper. Leveren og vore fleste øvrige organer har stadigvæk svært ved at holde til indtag af større mængder alkohol igennem længere tid. På nogle områder viser undersøgelser, at udviklingen går i en positiv retning: * Der er færre, der bliver dræbt og kvæstede i trafikken. * Kriminaliteten falder. * Flere børn/unge udskyder tidspunktet for deres debut med alkohol. * Unges brug af stoffer stagnerer eller falder svagt. Denne udvikling kan være vanskelig at tro på, hvis man selv arbejder på områderne og møder problemerne dagligt eller privat udsættes for dem, eftersom virkeligheden opfattes som den, jeg ser, når jeg kigger ud af mit vindue. Unge og stoffer er et område, som regelmæssigt undersøges. Her viser de seneste tal fra den europæiske undersøgelse ESPAD af de 16-åriges rusmiddelforbrug, at der for danske unge som nævnt er en positiv – om ikke voldsomt markant – udvikling med et stagnerende eller svagt faldende forbrug. Når det drejer sig om ulovlige stoffer, er lovgivningen klar i sin afstandtagen og vi voksne som regel også klare i mælet i vores negative holdning til stoffer. Alligevel er det bekymrende, at der er unge for hvem stoffer af forskellig art er en fast bestanddel af deres liv. Overordnet set har langt de fleste børn og unge i Danmark et godt liv med engagerede forældre, gode netværk og de trives i skole, uddannelse, arbejde og fritid. Som en del af dette billede ses at på spørgsmålet, om de nogensinde har prøvet følgende stoffer, er det nogle få procent af de adspurgte 9. klasse elever, der svarer ja. * 4,2 pct. har nogensinde prøvet amfetamin. * 2, 7 pct. ecstasy. * 1 pct. kokain. * Knapt 25 pct. har nogensinde prøvet hash, og 8 pct. har røget det inden for den sidste måned Afvigelsen ses på hash. De unges forbrug af hash svarer meget godt til forekomsten af stoffet i voksenbefolkningen: børn gør som vi gør, ikke som vi siger! Ærgerligt nok! Hvis antallet af unge der på et tidspunkt har prøvet stofferne forekommer lavere, end de fleste forestiller sig kan det skyldes * at der skrives og tales meget om unges brug af stoffer. * at de unge selv fortæller, at alle og enhver kan få fat i stoffer – og gør det! * at der beslaglægges store mængder af stoffer. * at vi hører at de fleste unge på diskoteker og dansesteder er påvirkede af stoffer. Og hvad er myter og virkelighed? Der er et interessant fænomen, der hedder flertalsmisforståelse. Når man arbejder pædagogisk med dette fænomen, viser det sig, at langt de fleste unge tror, at kammeraterne har flere erfaringer med stoffer og alkohol end de selv har, og det forbrug, de mener kammeraterne har, er langt højere, end det er i virkeligheden. Måske er det sådan, at man ser det, man ønsker at se! Flertalsmisforståelsen kan i praksis fungere som en slags indirekte gruppepres. I London har man undersøgt og fundet ud af, at langt over halvdelen af de unge på diskoteker havde indtaget stoffer af en eller anden art. Men det er ikke det samme som at sige, at flertallet af unge bruger stoffer. De unge, som er tiltrukket af stofferne, vil naturligt nok søge derhen, hvor der er andre, der har det på samme måde, hvor det er muligt at få fat i stofferne. Det er godt med en sund skepsis over for undersøgelser, men jeg tror faktisk, at de undersøgelser, der handler om unges brug af alkohol og stoffer tegner så korrekt et billede af virkeligheden, som det er muligt. Nogle vil synes, det også er bekymrende nok – andre at det kunne være meget værre! Alice Thaarup er socialrådgiver af uddannelse og har i hele mit faglige liv arbejdet inden for misbrugsområdet. Arbejder som alkohol- og narkotikakonsulent og er leder af Forebyggelsesafdelingen i amtets rusmiddelorganisation.