Er Radio Sindal ikke for alle?

DEBAT

Virksomhedsøkonomi 1. februar 2011 05:00

Radio Sindal: Ak ja - så skal vi til det igen! Denne gang med et personligt angreb på Radio Sindals formand Ole Eskesen. Dertil vil vi gerne sige, at vi i bestyrelsen, bakker 100 procent op om formand Ole Eskesen. Med hensyn til underskuddet 2009/overskuddet i 2010 blev dette beløb udelukkende nævnt, for at fortælle vores mange medlemmer, at Radio Sindal ikke var ved at gå konkurs. Beløbet var en konstatering, ikke en bebrejdelse til nogen. Desuden er regnskabet godkendt af alle til generalforsamlingen i foråret 2010, altså også de anpartshavere der indsendte tidligere læserbrev. Vi er glade for hvert eneste medlem der støtter Radioen og som gør det, fordi de holder af Radio Sindal og værdsætter det frivillige arbejde vi alle udfører. Vi i bestyrelsen kan ikke sige det mere tydeligt, lad os nu endelig snart få arbejdsro, formand Ole Eskesen gør et stort og konstruktivt stykke arbejde. Radio Sindal er i høj grad en demokratisk Radio og bestyrelsen er valgt på demokratisk vis. Det er usmageligt at overfalde den nuværende formand Ole Eskesen personligt, når han har en fuldstændig enig bestyrelse bag sig. Dette er både første og sidste gang, vi svarer på et læserbrev, der udelukkende er skrevet, for at blive ved med at genere Radio Sindal og dens bestyrelse. Vi har andet og mere fornuftigt at give os til - har I mere på hjertet, er i velkomne til at komme frem med jeres synspunkter på den næste generalforsamling, det er vist der det hører hjemme. Lad os glæde os over, at der er så mange, der dagligt ser hen til, at Radio Sindal sender musik ud i æteren, lad os have lov til at glæde os over alle de positive tilkendegivelser vi har fået, vi har en glad og positiv Radio nu og det vil vi gerne bevare.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...