Er værdi-debat bare forbi?

Man kan næppe høre en udtalelse fra den amerikanske præsident uden at skulle lægge øre til ordet "value", værdi, især de amerikanske værdier, markedsøkonomi, demokrati og familie. Nu er ordet værdi også almindelig hørt her i landet. Det påstås endog, at vi har en værdidebat. Hvis den allerede er overstået, har den kun bestået i en konstatering af, hvem der var på tabernes side i den kolde krig. Var det virkelig, hvad vi kunne svinge os op til? Værdi er et borgerligt, konservativt begreb. Det er altid tale om noget kendt, som kan vække behagelige følelser og forestillinger. Værdibegrebet rummer dog mange nuancer: Markedsøkonomi er ikke noget entydigt. Det er demokrati heller ikke. Og hvad ligger der i ordet familie? Og det var vel bl.a. det, som en værdidebat skulle afklare. Værdi repræsenterer noget statisk, noget man vil bevare. I modsætning hertil er ideologi noget dynamisk, en fornyelse, hvad enten den har det ene eller det andet indhold - og ægger dermed til en diskussion. For ideologi skal helst opfattes som noget, der har at gøre med fanatisme, ensretning og totalitære samfundsformer. Men ideologi rummer dog også drømmen om en bedre verden. Hvad enten vi har at gøre med værdier eller ideer, så handler det om abstraktioner, hvor vi altid skal være opmærksomme på, hvilke konkrete magter vi skal gøres til slaver af. Uden en etisk forankring er værdier og ideer lige farlige. Det er der også grund til at minde om i en tid, hvor det er markedskræfternes værdier, der får overtaget over en kulturopfattelse, der troede mere på fællesskab og solidaritet. Det er karakteristik for markedskultur/handelskultur, at den i modsætning til landbokulturen og vel også industrikulturen er udpræget individualistisk. Et samfund, der er baseret på omsætning af varer og tjenesteydelser er nødt til at betragte deltagerne som lige værdige og praktisere en etik, der går ud fra ækvivalens mellem det, man modtager, og det man yder. Hvis man skal pege på den moderne markedsfilosofis forudsætninger, er det netop menneskerettighedernes anerkendelse af ligeværdighed. Med denne kulturarv, der går tilbage til renæssancens og naturrettens ideer om frihed og lige værd, bør det moderne markeds budskab være et krav om ligeværdighed og gensidighed i de mellemmenneskelige relationer. Praktiserer vi så det? For vi er jo ikke gode ved hinanden. Vi oplever vold og mord, røveri og smartness som fremherskende træk i de moderne samfund. For 100 år siden troede man på sindets dannelse og forståelse af et fælles ansvar som vejen til samfundets udvikling. Det er blevet afløst af ønsker om regler og magt. Det er markedets paradoks, at den gensidighedsmoral, som altid har eksisteret, når mennesker skulle agere sammen, bestandig sættes ud af kraft, netop af markedskræfterne. Vi oplever fup og svindel som naturlige foreteelser i mange forretningssammenhænge. Og hvad værre er, vi oplever, at de økonomisk stærke benytter sig af de politiske muligheder til at skaffe sig magt i form af særrettigheder og enerettigheder, nationalt og globalt. Markedets veje påstås at være kulturens veje. Det er i vor tid rigtigt på den måde, at vore ideer og vore værdier sættes under debat og præges af markedskræfters globale kulturstrømninger: american way of life, markedsøkonomiske filosofier, modsætninger mellem fundamentalistiske opfattelser osv. Vi har længe stået i et værdiskifte, også før muren faldt, men vi har ikke gennemdrøftet, hvad markedets dominans betyder for vore værdier, ideer og etik. Problemet er ikke, at værdier og ideer kan udvikle sig til fanatisme og fundamentalisme. Heller ikke er det snæversynet eller uimodtageligheden, der er problemet, for enhver må vel have lov til at leve i den selvvalgte, åndelige armod, der kommer af at lukke andres påvirkninger ude. Det virkelige problem er forestillingen om, at værdier og ideer giver deres bærer en uimodståelig ret til at påtvinge andre hans eller hendes overbevisning, livsform og magt. Værdier og ideer er dele af personligheden, de er strengt personlige og intet mere. Her begynder værdidebatten. Peter Ussing Olsen, Askevej 1, Løkken, er fhv. skoledirektør. E-mail: puo@mail.tele.dk