Er Venstre endelig blevet modstander af EU?

EMNER 3. juni 2003 08:00

FRIHANDEL: Det glædede mig usigeligt at læse Venstre-manden Henrik Vestergårds læserbrev (30.5.), for han taler for, at Danmark skal gå foran og vise de andre lande et godt eksempel ved at indføre frihandel med alle varer, herunder også landbrugsvarer. Det er nye toner fra Venstre, og det må jo betyde, at Danmark skal melde sig ud af EU, for EU har jo ingenting med fri handel at gøre. Tværtimod er det planøkonomi af værste slags. Det er en økonomisk union, som netop nu er godt på vej til at blive en politisk union. Og har Venstre nu langt om længe fået øjnene op for, hvad det er, partiet har været med til,at føre ind i, vil det glæde mig usigeligt. Det har nemlig undret mig i lang tid, hvordan Venstre med sine stolte traditioner inden for andelsbevægelsen, højskolerne osv. kan finde sig til rette i den forsamling, så glæden er stor, hvis det viser sig, at Venstre har skiftet holdning, og sen erkendelse er som bekendt bedre end aldrig, så Venstre skal være hjertelig velkommen i Folkebevægelsen mod EU. Vi er mange, der længe har undret sig over, at Venstres medlemmer bliver ved med, at finde sig i, at partiets top sælger ud af partiets ideer for at opnå en tvivlsom økonomist gevinst. Og der er som bekendt større glæde over hver den, som omvender sig, end over dem, der ikke har omvendelse behov.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...