Litteratur

Er vi for uinteressante for kunstnere?

KULTUR:Kunne man tænke sig en sociologistuderende eller en gruppe af sociologistuderende tog sig for at måle den kulturelle temperatur i Nordjylland? Det kunne man vel godt. Ideen udspringer af det bedrøvelige faktum, at der ikke er passagerer nok til den sene flyafgang fra Aalborg til København. Her i Nordjylland kaldes København ofte for Københavnstrup, og hovedstaden ligger i hvert fald på Djævleøen. Vi behøver en ironisk distance til den koncentrering af hvad som helst der foregår i København. Hovedstaden og Sjælland løber f.eks. med de fleste og største kulturelle subsidier. Det er der, det sner. Med et slag på tasken formoder jeg, at procenten af såkaldte kulturpersonligheder er den samme her som i København. Men numerisk ser billedet naturligvis anderledes ud. Antallet af kulturpersonligheder er større i København end i Nordjylland. Og hvis ikke Nordjylland kan være selvforsynende med visse former for kulturelle tilbud, må der importeres nogle pinger fra hovedstaden. Men umiddelbart ser landsdelen her ud til at være selvforsynende, når der ikke er grundlag for en sen flyvemaskine. Eller også er der noget andet galt! Corpus for kortlægning af den kulturelle temperatur er foreninger af enhver art (og dem er der mange af) samt landsdelens biblioteker. Hvor mange henvendelser til københavnske kulturpersonligheder har disse rettet i løbet af et år? Hvor mange (antal og procent) bar frugt? Hvad var årsagen til at et tænkt arrangement ikke blev til noget? Havde det med økonomi at gøre? Er kulturpersonlighederne så værkbrudne at de kun kan sove i deres egne senge? Eller gider de ganske enkelt ikke rejse så langt som til den landsdel der i enevoldskongernes tid blev brugt som forvisningssted for genstridige embedsmænd? Et enkelt eksempel inden for kategorierne kan jeg selv komme med. I efteråret 2002 debuterede en forfatter med en interessant roman. Jeg opsøgte forfatteren på bogmesse i november og forelagde hende mit ærinde om en forfatteraften på biblioteket. Hun så ikke videre begejstret ud. Efterfølgende mailede vi sammen, jeg med det ene overtalelsesforsøg efter det andet, hun med skeptiske argumenter. Sluttelig kunne det hele koges sammen i konklusionen: Romanen var skrevet for et københavnsk publikum. Nordjyderne ville ikke få noget ud af den! En eksklusiv og elitær holdning. Men man kan da håbe, at et københavnsk publikum kan holde liv i den skrivende donna.