EMNER

Er vi selv rollemodeller?

Nu må børn og barnlige sjæle skyde en hvid pil efter det, der skulle have været den nye TV 2 julekalender. Hurra og længe leve for Pyrus!

Årsagen er, at J.C., som skulle spille hovedrollen i ¿Mikkel og guldkortet¿, har fået en betinget dom for ¿anden kønslig omgang end samleje¿. Logikken er for programdirektøren på TV 2 Keld Reinicke ganske simpelt: Hvis man ikke kan finde ud af at være en god rollemodel ¿off screen¿, så er det ud af skærm-vagten. TV 2.seere er ikke tjent med dårlige rollemodeller. Men hvad sker der, når mediekendte personers glamourøse skærmfernis skaller af, og vi alle får indblik i sandheden om denne-eller-hin kendte person? Hvor meget betyder tv-personer overhovedet som rollemodeller for børn og unge? Det er ikke nyt for den menneskelige erfaring at have guder, der opfører sig mindre moralsk. Tænk på Loke, tænk på den kvindeglade Zeus, tænk på de mange bedagede musikere og skuespillere fra ind- og udland. Tænk på kongehuset! Det er netop ¿stjernernes¿ menneskelighed, fejl og mangler, der gør, at vi kan identificere os med dem. Det har i hvert fald været præmissen for mange kultur- og medieanalyser. Men findes der overhovedet rollemodeller i det globale mediebillede? For det må der jo gøre, når det er en del af programdirektørens argumentation. Jeg tror bestemt, at der er mange rollemodeller i medierne. De er bare ikke mennesker, eller skuespillere, derspiller roller. De er figurer. Og for børn og unges vedkommende kommer de fra et univers, som kun har meget lidt at gøre med rigtige personer som J.C.. Jeg kan sagtens forstå TV 2¿s beslutning: Kan du ikke blive på den rigtige side af loven, så er det ud af skærm-vagten! Det giver mening. Familier er heller ikke tjent med voksne, der slår deres børn. Virksomheder er heller ikke tjent med en chef, der tager medicin for psykiske lidelser. Kan du ikke blive i rollen som model, så er det ud af vagten. Vi er nemlig som seere på vagt. Eller er vi? Og hvis det første, vi tænker om J.C., næsten gang han viser sig noget sted i mediebilledet, er vi så moralske individer, der tager afstand fra forbrydere, eller er vi mediefår, der spiller vores rolle som TV 2-seer? Skulle man have givet J.C. en chance for at have forklaret sig (sikke mediebilleder, det ville have givet), eller er mediernes dom nok i al deres enfoldige mangfoldighed? Hvad skal vi fortælle vores børn, eller netop ikke fortælle dem, når de kommer og spørger: Kommer der ikke en ny julekalender i år på tv? Nej, den er blevet slettet af programmet, fordi ham, der skulle spille hovedrollen, ikke var særlig venlig over for en pige. Han var faktisk en bandit! Eller skal vi bare sige: Det skal du ikke bekymre dig så meget om. Der kommer nok noget andet, tror du ikke? Og sådan træder rigtige forældre i karakter som rollemodeller for den kommende generation. Eller gør vi?