Er vi ved at være nok i os selv?

UDVISNING:Nogle gange kan jeg ikke undgå at stille spørgsmålet: Hvad er det for nogle love, politikerne vedtager i Folketinget, og hvad er grunden til at befolkningen – et flertal, formoder jeg – bare forholder sig passivt og accepterer tingenes tilstand? Er vi ved at blive en flok humanistiske analfabeter? Er vi ved at være nok i os selv? Er der slet ingen vej tilbage, hvor anstændigheden og næstekærligheden igen kan blive sat øverst på den politiske dagsorden? Og hvor den snigende og mere tiltagende egoisme atter må blive trængt i baggrunden? Udlændingepolikken er blot et af områderne, hvor ovenstående spørgsmål kommer i fokus. Hvor det tydeligt ses, at de vedtagne love kan medføre, at mennesker bliver ofre for politisk kynisme. Se her, hvad der kan ske i dagens Danmark anno 2003 i relation til stramningerne indenfor familiesammenføringen. En rumænsk kvinde gifter sig med en dansk mand. De har et barn sammen. Derforuden har hun et andet barn uden for ægteskabet. Hun har boet en del år i Danmark, og har derfor ikke længere nogen egentlig tilknytning til sit eget land. Parret har nu været gift i 13 måneder. Manden har været arbejdsløs i en længere periode. Parret fandt hinanden, mens han var i jobtræning. Han havde håbet på at kunne få fast arbejde efter jobtræningen, men det lykkedes ikke. Kvinden må nu ikke blive i landet længere, da myndighederne ikke mener, at manden kan oppebære en forsørgerpligt alene med sin understøttelse. Det mener manden dog godt, at han kan. Det har han gjort hidtil. Og manden søger forsat arbejde på lige med de flere og flere arbejdsløse, som vi desværre igen får i dette land. Men det korte af det lange; kvinden får en frist på 15 dage til at forlade landet. Basta. Punktum. Ingen kære mor hjælper her. En families fælles fremtid slåes totalt i stykker. En tragedie har fået sin begyndelse. Heller ikke venstrepolikeren Inge Lene-Ebdrup synes at ryste på hånden. Hun udtaler (lørdag 4.10.): "Den nye lov om familiesammenføring trådte i kraft i sommeren 2002. Det var, før parret blev gift, og de burde kende reglerne. Min opfattelse er - ligesom regeringens – at ægtefællen til en person, der søger opholdstilladelse, skal opfylde en forsørgerpligt. Manden har fået en frist til at få et job, og det, mener jeg, har været rimeligt. Samtidig synes jeg, når man kommer til et andet land, at det er rimeligt, at man undersøger, hvordan reglerne er for varigt ophold". Citat slut. a, læs lige igen, hvad Venstre-politikeren tilhørende Danmarks liberale parti mellem disse linier siger til os: Hvis du tilfældigvis gifter dig med en udenlandsk ægtefælle efter sommeren 2002, hvis ikke du har et job, og hvis du så ikke lige har undersøgt lovgivningekomplekset til punkt og prikke, er din skæbne beseglet. Der er er jo ikke engang her tale om nogen kriminel handling – blot uvidenhed. Men altså alligevel. Du kan sige farvel til din ægtefælle og hendes barn, og det danske samfund behøver ikke længere at bekymre sig om dem. Om de kommer til at leve under mere kummerlige forhold i Rumænien er for os flintrende ligegyldigt. Hvor er det sørgeligt, at det er kommet så vidt, og hvor kan jeg dog blive harm over det. For det er jo da mennesker med kød og blod, det drejer sig om. Og det er mennesker, som vi engang sagde velkommen til. Nej, vi må jo nok erkende ud fra denne historie, at Dansk Folkepart er det parti, der har haft den største "succes" indenfor de seneste år. Dette parti har formået at infiltrere deres inhumane holdninger ind i andre politiske partier - også i Venstre.