EMNER

Er Wallensteins landsknægte stadig at finde i Sindal Sogn?

ASTRUP/SINDAL:"...Og Hellemysse aften 1627 ankom de altså til Sindal Sogn. Her plyndrede Wallensteins landsknægte, bønder, gårdmænd og befolkningen i en sådan grad, at de efterlod sig en udpint befolkning, da de forlod sognet Pindsdag 1629. Spørgsmålet er om stadig er at finde i Sindal Sogn? Vil I hjælpe os med at finde ud af det?" Sådan lyder en passage fra en længere indbydelse til DDS' Vendelbodivisions senior-spejdere, der i år skal mødes i Sindal Kommune. Omkring 100 senior-spejdere har meldt tilbage, at de gerne vil deltage i løjerne, og de mødes nu på lørdag i DDS-huset Knasten i Astrup. Hans Bredsav og Slupperne skal have hjælp til at tage fra de rige og gi' til de små, men det gælder naturligvis om at vogte sig for Wallensteins landsknægte, når dagens opgaver skal løses. Går alt vel, skulle der efter planen vanke en røverbanket om aftenen. Dette kulinariske højdepunkt vil foregå på skolen i Sindal Sogn. tn