Tyrkiet

Erdogan opfordrer tyrkere til at protestere mod kup

Erdogan opfordrer tyrkerne til at gå på gaden. Kupforsøget vil fejle, siger præsidenten over sin telefon

Det er et mindretal inden for militæret, der står bag kupforsøget i Tyrkiet, og de vil ikke lykkes med deres forehavende.

Det siger præsident Recep Tayyip Erdogan over mobiltelefonen til CNN Türk. Arkivfoto: Emmanuel Dunand, AFP PHOTO

Det er et mindretal inden for militæret, der står bag kupforsøget i Tyrkiet, og de vil ikke lykkes med deres forehavende. Det siger præsident Recep Tayyip Erdogan over mobiltelefonen til CNN Türk. Arkivfoto: Emmanuel Dunand, AFP PHOTO

TYRKIET:Det er et mindretal inden for militæret, der står bag kupforsøget i Tyrkiet, og de vil ikke lykkes med deres forehavende.

Det siger præsident Recep Tayyip Erdogan over mobiltelefonen til CNN Türk.

Han vurderer, at kupforsøget vil være ”løst” inden for kort tid.

Samtidig opfordrer han tyrkerne til at gå på gaden.

- Nationen må samles på pladserne som svar på kupforsøget. Jeg har altid ment, at der ikke er nogen højere magt end folkets vilje, siger han til tv-stationen.

Den pressede præsident siger også, at kupmagerne vil blive mødt med ”det nødvendige modsvar.”

- Jeg er helt sikker på, at kupmagerne vil fejle, siger Erdogan til CNN Türk.

Præsidenten oplyser desuden, at han nu er på vej tilbage til Tyrkiets hovedstad, Ankara, hvorfra han vil forsøge at genskabe orden og få situationen under kontrol.

Tyrkisk militær hævdede sent fredag aften i en meddelelse at have taget magten i Tyrkiet. Det er fortsat uklart, hvor stor en del af militæret, der bakker op om kupforsøget.

I meddelelsen skriver militæret, at det har taget over for at sikre den demokratiske ro og orden og beskytte menneskerettigheder i landet.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.