Erevik har brug for et mirakel

Aalborg Håndbold må formentlig klare sig uden sine to bedste målmænd mod BSV

Arkivfoto: Lars Pauli

Arkivfoto: Lars Pauli

AALBORG:I forvejen må Aalborg Håndbold undvære korsbåndsskadede Søren Westphal, og nu tyder meget på, at også Ole Erevik må stå over, når Aalborg Håndbold torsdag gæster Bjerringbro-Silkeborg i den første af to bronzekampe.

Den norske målmand plages således af den forstrækning, han pådrog sig i lørdagens sejr over KIF Kolding København.

- Jeg har fået besked på, at det er en skade, der normalt tager tre uger at komme sig over, og så er det selvfølgelig op ad bakke, når man skal forsøge at blive klar på tre dage, siger Ole Erevik.

Bliver Ole Erevik ikke klar, bliver det i stedet U18-målmanden Marcus Mølbjerg Jørgensen, der udset til at starte i målet, men cheftræner Jesper Jensen krydser stadig fingre for sin norske ankermand.

- Vi ser tingene an med Ole og håber selvfølgelig på, at han bliver klar, men ellers er det jo klart, at BSV umiddelbart har en overhånd på målmandsposten, erkender Jesper Jensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.