Aalborg

Erfaringer fra det første år

AALBORG:Borgmester Henning G. Jensen (S) håber, at Karolinelund allerede i år kan præsentere sorte tal på bundlinen, fordi byparken nu retter til ud fra erfaringerne med det første år med gratis entre. Det betyder, at i den kommende sæson bliver åbningstiderne komprimeret til de tidspunkter, hvor der er mange besøgende. Det vil betyde mindre driftsudgifter. - Desuden har man lært, at folk først ankommer i sidste øjeblik, når der er gratis koncert. Derfor køber publikum ikke noget, og Karolinelund får ikke dækket udgifter til bl.a. lys og lyd. Derfor vil der i den ny sæson kun være gratis entre til koncerter, hvis man dukker op mindst to timer før, siger borgmesteren. - Der har været driftsstop på de forlystelser, som nu bliver sat i stand, og det har både været dyrt at tilkalde montørerne og været dårlig omtale, siger Henning G. Jensen. Endelig har restauranterne også lært, at der med gratis entre kommer markant flere gæster i haven.