Erfarne AaB-reserver besejrede Vendsyssel

1000 Superligakampe i startopstillingen hos AaB

Tom van Weert åbnede målscoringen, da AaB slog Vendsyssel i reserveligaen. Arkivfoto: Torben Hansen

Tom van Weert åbnede målscoringen, da AaB slog Vendsyssel i reserveligaen. Arkivfoto: Torben Hansen

FODBOLD:Det lignede ikke umiddelbart en opstilling til en kamp i reserveligaen, da AaB mandag eftermiddag spillede imod lokalrivalerne fra Vendsyssel.

Med Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Patrick Kristensen, Jores Okore, Kristoffer Pallesen og Kasper Kusk kunne AaB mønstre et hold, der tilsammen har spillet på den gode side af 1000 kampe i Superligaen.

Alligevel var Vendsyssel FF godt med i opgøret - i front kørte de med to store angribere, Myroslav Slaovov og Marcus Solberg, aog allerede i kampens andet minut var det tæt på at give pote, da bolden dansede rundt inde i AaB’s lille felt.

Det var dog AaB, der tog føringen. Vendsyssel-anfører Kasper Povlsen gik fejl af en bold, der havde et mærkværdigt opspring, og så kunne Tom van Weert pille bolden fra ham, og han udplacerede let Michael Tørnæs i Vendsyssel-målet.

I anden halvleg kom AaB på 2-0, da Kasper Kusk tog en flot solotur i højresiden og lagde bolden på tværs til Bardhec Bytyqi, der ikke havde nogen problemer med at score.

Og kort før slutfløjtet blev det 3-0 på en misforståelse i Vendsyssel-defensiven, som gjorde at Wessam Abou Ali let kunne øge føringen.

Vendsyssel havde dog stor ære af kampen, og kunne sagtens havde fået bolden i nettet undervejs, men Michael Lansing var vågen i AaB-målet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.