Årets Brøl uddelt for femte gang

Clienti er det største bureau i Nordjylland, men tog endnu flere ?priser ved Årets Brøl, end størrelsen i sig selv berettiger til. Foto: Laura Guldhammer

Clienti er det største bureau i Nordjylland, men tog endnu flere ?priser ved Årets Brøl, end størrelsen i sig selv berettiger til. Foto: Laura Guldhammer

NORDJYLLAND:Da den nordjyske reklamebranche fredag aften mødtes i DGI-huset Nordkraft i Aalborg for at sætte navne på vinderne af Årets Brøl, gik 10 virksomheder fra scenen med et synligt bevis på den nordjyske hæder.

Feltet blev domineret af Clienti, regionens største bureau målt både på omsætning og antal medarbejdere. Aalborgbureauet kunne gå hjem med otte gange Årets Brøl plus prisen som "Årets Bureau". Der var tre priser til Konxion, to til Det nye sort og to til Mixart/Rune Jensen, mens GoodiePack, Krogh Andersen, Lange PR, Nibe Festival og Weltklasse hver høstede en enkelt pris. Endelig gik prisen "Årets annoncør" til Two Face Brewing.

Nordjyske kreativitet

Ud over at give deltagerne anledning til at fejre hinanden og et fagligt indspark, denne gang leveret af stifter af Center for Kreativ Tænkning, forfatter, keynote-speaker og ekspert i kreativitet Dorte Nielsen, er hensigten med Årets Brøl at gøre opmærksom på nordjysk kreativitet.

Den helt store prisvinder Clienti har blandt andet lavet PR for Eniig, hvorfra denne illustration stammer.

Den helt store prisvinder Clienti har blandt andet lavet PR for Eniig, hvorfra denne illustration stammer.

Steen Bjerre fra arrangørgruppen bag Årets Brøl hæfter sig ved, at arrangementet fortsat har god opbakning fra velkendte navne, samtidig med at der i år har været et rekordstort antal nye deltagere.

- Der er mindst et dusin navne, som vi ikke har set tidligere, og der er også nogle af dem, der har hentet laurbær hjem i aften. Det er selvfølgelig specielt godt i forbindelse med en konkurrence, der er sat i verden for at dokumentere, at der i et bredt spekter af virksomheder i Nordjylland bliver skabt virkningsfuld, kreativ og veleksekveret markedsføring, siger han.

Årets Brøl arrangeres af Erhverv Norddanmark, og vurderingen af bidragene er lagt i hænderne på en fagjury under ledelse af kreativ direktør Thomas Hoffmann fra det københavnske bureau &Co, direktør og indehaver Troels Nørlem fra T for Troels, Aarhus, Senior Creative Niels Heilberg fra Hjaltelin Stahl, København, direktør og indehaver Kirsten Poulsen fra Firstmove, København, samt Dorte Nielsen, der blandt andet er formand for den nationale kreative konkurrence Creative Circle.

And the winner is

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.