Aftale sender danske fiskere tilbage i norsk farvand

FORHANDLING: Aftale mellem EU, Norge og Storbritannien åbner for dansk fiskeri i norsk farvand. - Den kommer med en høj pris, siger Danmarks Fiskeriforening

Danske fiskere kan igen stævne ud for at sætte net i norsk farvand. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Danske fiskere kan igen stævne ud for at sætte net i norsk farvand. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

NORDJYLLAND:Danske fiskere har gnavet deres negle helt ned til roden i kølvandet på langstrakte brexitforhandlinger og siden manglen på en aftale, der sikrer dem adgang til de livsvigtige norsk farvande.

Kort før jul kom der en ordning med Storbritannien, som i hvert fald i en overgangsperiode sikrer danske fiskere adgang til britisk farvand, og tirsdag er der i Bruxelles forhandlet en aftale på plads mellem EU, Norge og briterne, som resten af året sikrer danske fiskere adgang til et af de vigtigste områder for dansk fiskeri.

Det har de været afholdt fra siden nytår.

Ca. 120 danske fiskerifartøjer har licens til at fiske i norsk farvand - mange af dem med hjemhavn i Nordjylland, hvor der landes suverænt flest fisk og omsættes for de største beløb i den danske fiskeriflåde.

Det vigtigste farvand for danske fiskere er Nordsøen. I 2019 var værdien af deres landinger fra Nordsøen knap to milliarder kroner, og halvdelen af det fiskeri sker i norsk farvand, så Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, er glad for, at det er lykkedes at lave en aftale.

Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, har forhandlet på Danmarks vegne omkring den aftale, som nu åbner for, at danske fiskere kan fiske videre i norsk farvand. Men med lavere kvoter. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, har forhandlet på Danmarks vegne omkring den aftale, som nu åbner for, at danske fiskere kan fiske videre i norsk farvand. Men med lavere kvoter. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

- Det er et lettelsens suk, der kan drages her. Vi er helt med på, at for fiskerne under pres har det taget alt for lang tid. Vi må bare sige, at årsagen er noget udefrakommende, siger Rasmus Prehn (S) til Ritzau - og henviser til brexit.

Problemet har været - og er fortsat - at de britiske farvande er vigtigst for norsk fiskeri. Dem råder EU ikke længere over efter brexit, og det har gjort det svært at sikre en aftale med Norge, så danske fiskere igen kan kaste deres net ud i de norske farvande.

- Briterne vil have flere af deres egne fisk, så i EU har vi fået en dårligere valuta at handle med. Vi har ikke kunnet tilbyde nordmændene så attraktiv en aftale, fordi bytteforholdet er blevet dårligere, siger Rasmus Prehn til NORDJYSKE.

Selv om tirsdagens aftale markerer en tiltrængt åbning, så afslører resultatet også, at alt ikke er som før.

Fiskemulighederne for nogle arter som jomfruhummer, havtaske og en række bifangster forringes markant.

- Det er godt gammeldags træls. Vi har forhandlet, så godt vi kunne inden for den ramme, siger Rasmus Prehn.

Sådan er aftalen

Helt præcist dækker aftalen mellem EU og Norge fiskekvoter for Skagerrak og Kattegat i 2021 for seks fælles bestande (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer og sild). Bestande af stor betydning for de danske fiskere.

Der er ligeledes indgået en aftale mellem EU, Storbritannien og Norge, om de samlede fiskekvoter i 2021 for torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte og sild i Nordsøen.

Den trilaterale aftale er historisk, da det er første gang siden Storbritanniens udtræden af EU, at en sådan trilateral aftale kommer på plads.

Rasmus Prehn håber, at det baner vejen for et nyt og godt samarbejde fremover.

- Jeg håber, at vi med aftalen har lagt vejen for et nyt, godt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi i fællesskab kan skabe rammerne for et bæredygtigt fiskeri i Europa. Nu handler det om, at vi snart når i mål med den samlede aftale for fiskeriet i 2021. Det synes jeg, at vi skylder fiskerne, siger han i en pressemeddelelse.

Der mangler på nuværende tidspunkt stadig at blive indgået en aftale mellem EU og Storbritannien om kvoterne for en række fælles bestande. Af dansk interesse er det særligt en række bestande i Nordsøen, der forhandles. Dette gælder blandt andet tobis, sperling, havtaske, kulmule og en række fladfiskearter. Slutteligt skal EU’s kvoter implementeres i den årlige forordning om fiskekvoter for 2021, så fiskerimulighederne kan træde endeligt i kraft.

Adgangen til norske farvande skal dog ikke implementeres videre i EU-lovgivningen og vil derfor gælde fra snarest muligt efter aftalens indgåelse.

Fiskeriforening: Behersket glæde

Danmarks Fiskeriforening modtager nyheden om aftalen med behersket glæde.

Svend-Erik Andersen fra Strandby er formand for Danmarks Fiskeriforening. Han er tilfreds med at der er kommet en aftale, men ikke med indholdet af den.

Svend-Erik Andersen fra Strandby er formand for Danmarks Fiskeriforening. Han er tilfreds med at der er kommet en aftale, men ikke med indholdet af den.

- Vi er tilfredse med, at der er kommet en aftale. Men vi er ikke tilfredse med aftalen, fastslår fiskeriforeningens formand, Svend-Erik Andersen fra Strandby.

icon

Hvis det her er standarden for de kommende år, så har det store omkostninger for dansk fiskeri.

Svend-Erik Andersen, Formand for Danmarks Fiskeriforening

Han vurderer, at tirsdagens aftale kommer til at koste dansk konsumfiskeri 50 millioner kroner i tabt omsætning - eller det halve af brexitaftalen - for resten af 2021.

- Så selv om det er positivt, at der nu er en aftale, så kommer den med en høj pris. Og hvis det her er standarden for de kommende år, så har det store omkostninger for dansk fiskeri, fastslår fiskeriformanden.

Hvad er det helt konkret for omkostninger?

- Lavere kvoter og lavere omsætning.

Og færre fiskere også?

- Ja, det vil det betyde. Det er der ingen tvivl om. For hvis det her bliver standarden, så bliver fiskeriet efter konsumfisk som torsk, sej og rødspætter forøget med 50 procent, siger Svend-Erik Andersen.

Han opfordrer regeringen, ministeren og danske embedsmænd til at fortsætte forhandlinger, der kan sikre bedre fiskeribetingelser i 2022 og fremefter.

- De må i arbejdstøjet, lyder det fra formanden for Danmarks Fiskeriforening.

Ifølge Rasmus Prehn afsatte EU i forbindelse med brexit en pulje på 1,1 mia. kr. til fordeling blandt erhverv, der bliver berørt af briternes farvel til det europæiske fællesskab.

- I løbet af den kommende tid begynder vi at se på, hvordan de skal fordeles. Så må vi se, hvor meget af den pulje, der kan komme fiskerne til gode. Der er penge at gøre med, og jeg vil gøre mit til, at de bliver brugt bedst muligt, siger Rasmus Prehn til NORDJYSKE.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden