Der er dog også store dilemmaer og udfordringer, vi skal tage højde for, mens vi entusiastisk er i færd med at skabe fremtidens arbejdsplads.

Til Morgenbriefing for erhvervslivet i Aalborg i onsdags var flere fremadstormende virksomheder i fokus. Fremtidens virksomheder. Og fælles for dem alle er, at de har knækket koden med AI. 

Direktøren for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, sagde det meget godt på det nordjyske DI-topmøde forleden, da han argumenterede for, at AI kommer til at skabe en stor kløft mellem de virksomheder, der forstår at bruge det (og kommer til at vækste) og de virksomheder, der ikke kommer i gang rettidigt. 

Og ingen tvivl om, at han har ret.

Og sådan har det været med ’ny teknologi’, siden bondestenaldermanden opfandt ploven. Ny teknologi gør – i hovedtræk – at vi kan overkomme mere, end vi kan uden. Men ny teknologi medfører også altid en række etiske dilemmaer og en ukendt mængde af helt nye arbejdsmetoder. 

Etikken er spændende, men det må blive en anden klumme. Mit fokus er her på de arbejdsmetodeforandringer, der kommer i kølevandet på nye muligheder.

Kigger vi på gennemsnitsmenneskets arbejdsdag, er den historisk altid blevet længere i takt med teknologien. I dag er vi mere ’på’ end vores oldefædre og vores stenalderforfædre. Flere har redegjort detaljeret for den udviklingstendens. 

Det skyldes, at vi er gode til at ’opfinde’ nye nytteløse opgaver, når der kommer ny teknologi. Det eksperterne med andre ord kalder pseudo-arbejde. Arbejde, der ikke skaber nogen reel værdi, ikke angår nogen og ikke giver nogen mening. 

Det er arbejde, der kun eksisterer for at opretholde en illusion af travlhed og vigtighed, men som i virkeligheden er spild af tid og ressourcer. Pseudoarbejde kan være alt fra unødvendige møder, rapporter, mails, kurser, evalueringer, strategier og projekter, som ingen læser, bruger eller interesserer sig for. 

Pseudoarbejde kan også være arbejde, der bliver udført på en ineffektiv eller kompliceret måde, fordi det skal følge bestemte regler, procedurer eller systemer, som ikke har nogen praktisk betydning eller fordel.

Personligt har jeg leget lidt med ChatGPT. Fået hjælp til at skrive en fagtung tale på engelsk, til at skrive en pressemeddelelse eller til at lave første udkast til denne klumme. Blot fordi det skulle prøves. Resultaterne var mildest talt ubrugelige, men sådan bliver det ikke ved med at være. 

En gang ude i fremtiden kan Nordjyske sikkert erstatte klummeskribenten med en chatbot, og så skal jeg bruge min fredag eftermiddag på noget andet.

Ifølge en rapport fra World Economic Forum, vil AI skabe 133 millioner nye job på verdensplan indenfor få år, men også eliminere 75 millioner eksisterende job. Det betyder, at der vil være et nettoskifte på 58 millioner job. 

Rapporten forudser også, at de mest efterspurgte færdigheder i fremtiden vil være kreativitet, kritisk tænkning, problemløsning og følelsesmæssig intelligens. Disse færdigheder er svære at automatisere eller efterligne af AI.

I Aalborg Kongres & Kultur Center er vi ved at være klar med flere spændende digitale gadedrengehop ind i fremtiden. I mange henseender kan den kunstige intelligens gøre vores hverdag lidt lettere og mere meningsfuld. 

Vi kan spare arbejdstid, der kan bruges bedre på en anden måde, men vi prøver også at være opmærksomme på, at ’den sparede tid’ ikke skal bruges forkert. Den skal bruges til gammeldages nærhed til vores kunder og samarbejdspartnere. 

For vi kommer langt med AI – men den gammeldags kontakt mellem mennesker bliver aldrig umoderne.