Aurion om røde regnskabstal: Utilfredsstillende resultat

Hjørring-virksomhed leverer for andet år i træk underskud

Aurion har leveret et " utilfredsstillende" regnskabsresultat. Arkivfoto: Hans Ravn

Aurion har leveret et " utilfredsstillende" regnskabsresultat. Arkivfoto: Hans Ravn

Nordjyske Aurion, der blandt andet forhandler økologiske og biodynamiske kornprodukter og snacks, har ikke fået så meget medvind ind i regnskabsåret 2019/20.

Årets resultat endte i et underskud på 691.000 kr. Det er andet år i træk, Aurion har røde tal på bundlinjen.

I ledelsesberetningen kaldes årets resultat ”utilfredsstillende”. Det tilskrives blandt andet ekstraordinære omkostninger i forbindelse med ”tilpasning af organisationen” og indgåelse af en længerevarende fratrædelsesaftale.

Omsætningen går dog fremad med 2,1 pct. fra 39,7 mio. kr. til 40,6 mio. kr. i 2018/19.

Aurion har underskud

Kilde: Cvr

Generationsskifte effektueret

Aurions stifterpar, Inger og Jørn Ussing Larsen, har længe arbejdet mod et generationsskifte, som startede tilbage i 2013 med tilføjelsen af Brian Tholstrup Nybo til direktionen.

Fra årsskiftet er Jørn Ussing Larsen udtrådt af direktionen, og der er sket udskiftninger i bestyrelsen.

Selv om de seneste par år har været underskudsgivende, ser ledelsen med stor fortrøstning på indeværende regnskabsår.

- Gennem en målrettet indsats i produktionsleddet og en øget fokusering på markedsførings- og afsætningssiden er Aurion godt rustet til at kunne øge omsætningen og effektiviteten de kommende år (…) I løbet af 2019 har virksomheden oplevet en stigende interesse fra flere aktører på specielt hjemmemarkedet for at indlede nye samarbejder. Flere af disse samarbejder er nu formaliserede, og derfor forventes en øget aktivitet på hjemmemarkedet fra begyndelsen af 2020, står der i ledelsesberetningen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.