Bag lukkede døre pønser vognmænd på deres næste træk

Vognmænd har sat aktioner på pause - men det er ikke slut

Nu har chaufførerne nedsat et syv-mand stort udvalg. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Nu har chaufførerne nedsat et syv-mand stort udvalg. Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:De er gået i tænkeboks.

Vognmænd fra hele landet har lige nu trykket på pauseknappen.

Det sker efter mandag 15. maj, da vognmænd spærrede tilkørsler til motorveje for at vise deres vrede over en kommende km-afgift.

Fiskekuttere fyldte i Frederikshavn og Hirtshals Havn, og landmænd havde fundet deres traktorer frem - alt sammen for at vise utilfredsheden med afgiften og lovforslaget, der vedtages 1. juni.

Det skabte kødannelser 15. maj, men også tommel-op fra en del bilister.

Km-afgiften betyder, at specielt de små og mellemstore vognmandsforretninger kan få det svært, lyder det fra branchen.

Kun en udtaler sig

Derfor er de også i stort flertal i oprørsgruppen. Eller Opråb, som de kalder sig på Facebook.

Hvad planerne går ud på, sker bag lukkede døre i øjeblikket i et nedsat udvalg, der består af syv personer.

Udvalget blev nedsat efter et stormøde lørdag.

Talsmand for gruppen, advokat Jakob Formand, forklarer, at han er ene mand om at udtale sig på gruppens vegne, for det er vigtigt, at der nu kommer ro på. 

- Gruppen skal have ro og tid til at organisere sig. De skal have et overblik, siger han. 

Men der er ingen tvivl om, at aktionerne fortsætter.

Fiskere er sejlede ud for at ligge i vejen for færgetrafikken.  <i>Foto: Lars Pauli</i>

Fiskere er sejlede ud for at ligge i vejen for færgetrafikken.  Foto: Lars Pauli

For hver kørt kilometer

Første gang var foran Christiansborg Slotsplads 4. april, da flere end 100 lastbiler var i en koordineret demonstration mod afgiften. 

Oprøret kommer på baggrund af en vejafgift, som SVM-regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet vil pålægge lastbiler fra 2025. 

Vognmænd skal fra da af betale i gennemsnit 1,3 kroner pr. kørt kilometer.

Lovforslaget er en del af den grønne omstilling frem til 2030.

Afgiften kan vognmænd nemlig slippe delvist fra, hvis man køber el-lastbiler og dermed sparer udledning af CO2.

Går ud over de små

Men afgiften er så dyr og så besværlig at administrere, at især de små og mellemstore vognmandsforretninger kan få svært ved at klare sig, lyder det fra branchen. 

Desuden påpeger vognmænd, at afgiften rammer skævt, så vognmænd der bor langt fra alt helt naturligt skal køre flere kilometre end dem, der ikke gør.

For den enkelte vognmand kan der være tale om en ekstraregning i millionklassen. C.M. Transport i Nørresundby har tidligere anslået over for Nordjyske, at de vil skulle betale 8,2 mio. kr. ekstra om året.

Og at den eneste mulighed er at sende regningen videre til kunderne.

Desuden påpeger branchen, at der ikke er el-lastbiler nok og kun én ladestander i hele landet lige nu.

Vejafgift for lastbiler

  • Fra 1. januar 2025 skal lastbiler betale vejafgift efter, hvor langt de kører i Danmark.
  • Den gennemsnitlige afgiftssats vil være ca. 1,3 kr. pr. km i 2030.
  • Afgiften vil være differentieret efter lastbilernes CO2-udledning.
  • Grønne lastbiler vil således betale mindst i afgift.
  • Afgiften vil gælde for lastbiler på 12 ton og derover fra 2025.
  • Fra 1. januar 2027 udvides afgiften til at gælde for lastbiler på 3,5 ton og derover.
  • Afgiften vil gælde for kørsel på statsvejnettet og øvrige veje, der er oplagte i forhold til sivetrafik, samt offentlige veje i miljøzoner - cirka 10.900 km.
  • Fra 1. januar 2028 vil hele det offentlige vejnet være omfattet (cirka 75.000 km).

Skatteministeriet

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.