Færgedrift

Color Line opretholder færgesejladsen trods lukning af den danske grænse

Færgeforbindelsen mellem Norge og Danmark skal fortsætte af hensyn til godstransport og nødvendig pendling, lyder det fra Color Line

Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Opdateret 14. marts 2020 kl. 08:10

HIRTSHALS: Der vil fortsat være en aktiv færgeforbindelse fra Hirtshals til Norge, selv om de danske grænser fra lørdag klokken 12 bliver lukket for udlændinge. Det er af hensyn til godstransporten og de personer, der har brug for at pendle mellem de to lande. Sådan lyder meldingen fra administrerende direktør i Color Line Henrik Renneberg.

- Det er som udgangspunkt her op til påske en utrolig kedelig situation, men det er nu sådan, det er, og det respekterer vi, siger han.

Den nye situation, efter lukningen af de danske grænser for udlændinge "uden anerkendelsesværdigt formål", som det blev udtryk ved pressemøde fredag aften, hvor lukningen blev offentliggjort, kan betyde at Color Line drosler ned.

- Det kan komme til at betyde, at vi kommer til at sejle med én færge om dagen i stedet for to som nu, men vi kommer ikke til at indstille færgetrafikken, siger han.

- Der er jo fortsat nogen, der både arbejder og pendler fra begge sider, håndværkere, der skal over og anden erhvervstrafik, og dem fortsætter vi med at servicere, siger Henrik Renneberg

Anerkendelsesværdig formål

- Hvis man arbejder eller bor i Danmark.

- Hvis man skal levere varer i Danmark.

- Hvis man skal hente varer i Danmark - det kan eksempelvis være dyr til slagtning.

- Hvis man har samværsret med børn i Danmark.

- Hvis man skal besøge meget syge familiemedlemmer i Danmark.

- Et almindeligt familiebesøg er ikke et anerkendelsesværdigt formål.

Det vil være en vurdering af den konkrete sag, om vedkommende har et anerkendelsesværdigt formål.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden