Commentor laver rekordregnskab - men corona-virus stjæler fokus

For første gang præsterer Aalborg-firma tocifret millionoverskud

Commentor leverer et rekordregnskab med godt 10 millioner kroner i overskud efter skat.

Commentor leverer et rekordregnskab med godt 10 millioner kroner i overskud efter skat.

AALBORG:2019 var endnu et rekordår for udviklingshuset Commentor, og årsregnskabet viser fremgang på stort set alle parametre. Resultatet efter skat steg således til et tocifret millionoverskud - på 10,1 millioner kroner.

Den solide vækst var forventet at fortsætte i 2020, men med coronaudviklingen vil fokus gradvist flyttes til eksekvering, lyder det fra CEO Michael Hove i en pressemeddelelse:

- Vi har en ambitiøs vækststrategi med en målsætning om at vækste 20 procent om året, og vi er derfor meget tilfredse med udviklingen fra 2018 til 2019. Vores forretning bygger i høj grad på tillid, som vi først og fremmest har opnået ved at levere løsninger, der gør en forskel for den enkelte kunde, og det kan vi konstatere, at vi har stor succes med.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Michael Hove fortæller, at coronavirus i øjeblikket stjæler fokus fra den fine udvikling i virksomheden.

Michael Hove fastslår samatidig, at corona-situationen bekymrer.

- Ligesom mange andre virksomheder bliver vi med stor sandsynlighed også påvirket af den nuværende situation, men det er lige nu svært at spå om omfanget. Lige nu har vi stort fokus på eksekvering og kigger derfor ikke så meget på budgetter. For os handler det om at arbejde stenhårdt og sikre ‘business as usual’ både som leverandører og som kunde, siger han og fortsætter:

- Vi havde før nedlukningen forberedt vores medarbejdere på at arbejde hjemmefra. Det har gjort det muligt for os at opretholde vores aktivitetsniveau, hvilket i høj grad også skyldes vores medarbejderes engagement og professionalisme. Det gælder både i forhold til at løse deres arbejdsopgaver, men især også det sociale liv på kontoret, som nu er gået digitalt. Vi har eksempelvis afholdt fredagsbar over Microsoft Teams, virtuelle kaffepauser og inviteret hinanden ind i stuerne til ’vis os din hjemmearbejdsplads’.

Commentors aktiviteter består i computerprogrammering samt ”anden hermed relateret virksomhed”.

Rekordregnskab hos Commentor

Kilde: Cvr

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.