Uventet regning til dem, der misforstår populært skattetrick

At lønmodtagere misforstår, hvordan de skal forskudsregistrere deres indkomst for at undgå et skattesmæk.

For det er størrelsen på din løncheck, der afgør, om du skal sætte din indkomst for lavt eller for højt. Og vælger du den gale løsning, bliver din overskydende skat hurtigt til det stik modsatte.

Så lad os lige tage den her:

En stor gruppe lønmodtagere befinder sig i den indkomstgruppe, der tjener op til 37.700 kroner månedligt før skat.

De skal passe på, at de ikke sætter deres indkomst for højt.

Konsekvensen er nemlig, at de får et større beskæftigelsesfradrag, end de er berettiget til, og de penge skal betales tilbage.

Derfor giver det bedst mening at sætte sin indkomst en kende for lavt – medmindre man sigter efter at forskudsregistrere helt præcist.

For dem, der betaler topskat, forholder det sig stik modsat.

Hvis de forskudsregistrerer for lavt, bliver deres trækprocent for lav, hvilket udløser restskat. Derfor kan det bedre betale sig at sætte indkomsten lidt for højt.

Tjener man mellem 37.700 kroner og op til topskattegrænsen før AM-bidrag, er det uden betydning, om indkomsten på forskudsopgørelsen står for højt eller lavt.

Her vil dit skattekort nemlig sikre, at der trækkes mere i skat, hvis du tjener mere, end hvad din indkomst står til, og mindre, hvis du tjener mindre.

Overskydende skat til de fleste

• Cirka 8 ud af 10 lønmodtagere med enkle indkomstforhold får hvert år overskydende skat tilbage. 
• En stor del af forklaringen er, at mange bevidst betaler for meget i skat for at undgå restskat, når årsopgørelsen lander.
• En anden forklaring er, at trækprocenten altid rundes op, hvilket betyder, at der hver måned automatisk betales en lille smule for meget i skat.

To oversete fradrag

Foruden at være skarp på sin indkomst skal man også være skarp på de fradrag, man er berettiget til.

Kørselsfradraget, rentefradraget og det genopstandne håndværkerfradrag kender de fleste til, men der findes også mere oversete af slagsen.

Særligt to.

Det første fradrag vedrører de mange boligejere, som har konverteret deres realkreditlån. Mange af dem har i forbindelse med konverteringen betalt såkaldt garantiprovision.

Det er et beløb, som man betaler banken for at stille en garanti, indtil realkreditlånet er tinglyst.

Hvad de færreste ved, er, at de selv skal indberette beløbet til Skat for at kunne trække det fra i skat. Det gør banken ikke for dig.

Hvor meget man har betalt i garantiprovision, fremgår typisk af den beregning, man modtager fra banken i forbindelse med for eksempel en låneomlægning.

Garantiprovision betales også i forbindelse med boligkøb eller en byggesag, og her kan det løbe op i mange tusinde kroner. Hvor meget af beløbet, man kan få refunderet fra Skat, varierer, men for de fleste har fradraget en skatteværdi på omkring 33 procent.

Særreglen til det almindelige rejsefradrag

Et andet overset fradrag er det såkaldte fradrag for småfornødenheder. Det gælder for de lønmodtagere, der rejser med jobbet og er væk hjemmefra i mindst 24 timer.

Det almindelige rejsefradrag har nemlig en særregel, som gør, at du kan få fradrag for småfornødenheder, f.eks. en kop kaffe eller en avis, selvom din arbejdsgiver dækker dine udgifter på rejsen.

Det særlige fradrag har en fradragsværdi på 25 procent. Det vil sige, at fradraget kan sikre dig en skattebesparelse på 25 procent af 143,50 kroner - altså 35,87 kroner pr. rejsedøgn.

Rejser du 100 dage om året med arbejdet, vil fradraget altså reducere din samlede skat med 3.587 kroner.

For at få fradraget er der intet krav om kvitteringer. Det eneste krav er, at du er udrejst i mindst 24 timer inklusiv en overnatning. Og det skal være på grund af afstanden til din bopæl, at du er forhindret i at overnatte derhjemme.

Hvis din arbejdsgiver dækker småudgifterne op til et vist beløb, som ligger under 143,50 kroner om dagen, er det også muligt at indberette differencen.