Erhverv

Efter første regnskabsår som ejer: Et skarn, hvis jeg klager

Direktør fortsætter den fine økonomiske kurs i Storvorde-firma

Administrerende direktør og ejer Kurt Bech Christensen(th.) ser meget positivt på udviklingen hos Uni-food Technic.Foto: Uni-food Technic
Administrerende direktør og ejer Kurt Bech Christensen(th.) ser meget positivt på udviklingen hos Uni-food Technic.Foto: Uni-food Technic

Opdateret kl. 15:53

STORVORDE: Produktionen er stadig godt i gang hos Uni-food Technic trods corona-situationen. Medarbejderne arbejder forskudt, og der kommer både nye ordrer ind på både nye maskiner og på reservedele hos virksomheden, som har specialiseret sig som leverandør af maskiner og udstyr til fiskeindustrien

- Jeg er lidt presset over, at sælgerne ikke kan komme ud for at besøge kunderne. Ordrebogen strækker sig typisk to-tre måneder frem, men der er blevet lidt tyndere nu, fordi der er en del forespørgsler, der er blevet skubbet, fordi man afventer, at verden begynder at komme i gang efter krisen. Det er lidt bøvlet, siger administrerende direktør og ejer, Kurt Bech Christensen, Uni-food Technic.

Han købte Storvorde-virksomheden, tæt ved Aalborg, for et år siden. Virksomheden har specialiseret sig som leverandør af maskiner og udstyr til fiskeindustrien - især inden for lakseindustrien.

Om Uni-food Technic A/S

Uni-food Technic A/S hører hjemme ved Storvorde, og der er 24 ansatte.

Virksomheden har specialiseret sig som leverandør af maskiner og udstyr til fiskeindustrien - især inden for lakseindustrien. 95 procent af omsætningen sker på eksportmarkederne, hvor specielt de to største laksemarkeder i verden, Norge og Chile, trækker salget. Udover egne sælgere og egen afdeling i Chile serviceres kunderne af agenter i flere lande.

Alle maskiner og linjer bliver bygget og testet på fabrikken i Storvorde, hvorefter maskinerne bliver installeret, indkørt og sluttestet ude hos kunderne.

Virksomheden blev grundlagt i 1985 af Bjarne Normann Jensen. Han solgte den i 2019 til Kurt Bech Christensen.

Den nuværende ejer har igennem de seneste 20 år haft direktørposter i en række virksomheder, blandt andet Brüel Systems, Desmi, Grundfos og Logstor.

95 procent af omsætningen sker på det globale eksportmarked, hvor specielt de to største laksemarkeder i verden, Norge og Chile, trækker salget. Samtidig har direktøren stor tiltro til, at det nye segment indenfor rejepiller-udstyr bliver et vigtig nyt forretningsben.

Stærkt resultat

Ejeren luner sig ved det nye regnskab, hvor resultatet før skat voksede med cirka ti procent til fem mio. kr.

- Jeg skal være et skarn, hvis jeg klager over den økonomiske udvikling. Vi er rigtig godt rustet til at imødegå krisen, siger direktøren.

Tilfredshed hos Uni-food

Kilde: Cvr

- Fiskemarkedet er domineret af to store aktører og en lille aktør, som er os. Vi er de eneste tre, som kan levere komplette linjer til for eksempel lakseindustrien.

En årsag til det gode resultat er også, at omsætning var meget stor på grund af et stort projekt til Norge, som fyldte meget i det meste af 2019.

Kurt Bech Christensen peger på, at Uni-food Technics force er de mindre projekter, som en stor organisation har svært ved at håndtere. Og han er ikke bleg for at rose sortimentet af maskiner, som gør, at man på nogle områder er de bedste maskiner i verden.

- Når corona slipper taget, så begynder forespørgslerne at vælte ind, og så får vi meget travlt i 2. halvdel af året, spår han.

Egenproduktion er vigtig

Uni-food har sine egne produkter, og sælger både projekter og standardmaskiner. 25 procent af omsætningen er reservedele.

- Vi laver stadigvæk en stor del af komponenterne selv, men en del af vores strategi er, at vi mere skal være en samlefabrik.

Det betyder, at virksomheden køber flere og flere komponenter ude. Men CNC-bearbejdning er stadig vigtig, fordi reservedele, som skal produceres hurtigt, er en vigtig del af forretningsgrundlaget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden