Erhverv

Elektronik-kæde bekræfter: - Vi åbner også her

Power åbner snart forretning i Frederikshavn, men holder også fast i planer i en anden nordjysk by

Nu er elektronik-kæde på vej med yderligere to nordjyske forretninger. 
Nu er elektronik-kæde på vej med yderligere to nordjyske forretninger.  Arkivfoto: Martin Damgård

Elektronikkæden Power slår snart dørene op til en ny forretning i Frederikshavn, hvilket bliver den første nord for fjorden. 

Men Power er også tidligere kædet sammen med byggeplaner i Hjørring. Der har imidlertid meget længe været stille om de planer, men nu er det lykkes at få bekræftet, at Hjørring også stadig er på kædens to do-liste. 

Kædens pressetjeneste oplyser til Nordjyske, at en Power efter planen åbner i Hjørring i løbet af 2024. Kæden ønsker dog ikke at oplyse præcist, hvilken placering det bliver. Der arbejdes stadig på de nødvendige kommunale tilladelser til etableringen, lyder det fra elektronikkæden.  

Men Hjørring Kommune vedtog sidste år en ny lokalplan for nye forretninger på Hedevold ved indfaldsvejen Frederikshavnsvej i Hjørring. Her er den svenske discountkæde Big Dollar så småt gået i gang med at bygge en forretning på 3000 kvadratmeter ved siden af byggemarkedet Jem & Fix. Big Dollar forventer at åbne i september i år.   

Big Dollar igang med at bygge nye butikker i Vendsyssel Her er det på Frederikshavnsvej i Hjørring Hjørring 16. februar 2023. Foto: Bente Poder

Lokalplanen giver mulighed for endnu en forretning på 3000 kvadratmeter, og der er i øjeblikket ved at blive lavet en lysregulering ud til Frederikshavnsvej for at lette trafikadgangen til de nye forretninger. Ifølge Hjørring Kommune har der ikke været dialog med Power om andre placeringer i Hjørring. 

   

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden