Vindmøllebranchen

Endnu en USA-ordre til Bladt

Bladt har vundet ordren på en transformerstation sammen med den mangeårige forretningspartner Semco Maritime

Nils Overgaard håber, at den nye ordre er den første i rækken af flere til det amerikanske konsortium. Privatfoto

Nils Overgaard håber, at den nye ordre er den første i rækken af flere til det amerikanske konsortium. Privatfoto

AALBORG:Bladt Industries cementerer med endnu en ordre sin tilstedeværelse på det amerikanske havvindmøllemarked.

Ordren gælder en transformerstation til Mayflower Wind-projektet - beliggende omtrent 40 kilometer syd for Nantucket, Massachusetts - der frem til 2025 etableres af Mayflower Wind Energy LLC (et joint venture mellem Shell New Energies US LLC og EDPR Offshore North America LLC). Det oplyser Bladt i en pressemeddelelse.

Bladt har vundet ordren sammen med den mangeårige forretningspartner Semco Maritime i Esbjerg, som man nu danner et joint venture med.

Partnerne skal designe og fremstille en transformerstation med en kapacitet på 1200 MW. Transformerstationen kommer til at bestå af en topside på 4700 tons og et jacket-fundament på 3000 tons. Projektet omfatter ingeniørarbejde, indkøb og selve fremstillingen. Bladt Industries står for stålstruktur og jacket-fundament, mens design, indkøb og installation af elektrisk udstyr, nødsystemer og inter-array-kabler håndteres af Semco Maritime. Den nye offshore substation skal leveres fra Bladt Industries i Danmark i 2024.

- Vi håber, at det er det første af adskillige projekter, siger Nils Overgaard, Chief Sales Officer, Bladt Industries.

Mayflower Wind-projektet vil levere 804 MW ren vedvarende energi fra havvind med forventet opstart i 2025. Når projektet er i drift, vil det levere elektricitet nok til at forsyne omkring en halv million hjem i Massachusetts.

Bladt Industries og Semco Maritime vil indgå i det nye joint venture som ligebyrdige partnere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.