Erhverv

Entreprenør køber byggegrund: Nu skal der slamsuges

Entreprenør har købt 4000 kvadratmeter stor byggegrund

Firmaet vil også tilbyde slamsugning som forretningsområde, når man får mere albuerum på en ny adresse.
Firmaet vil også tilbyde slamsugning som forretningsområde, når man får mere albuerum på en ny adresse. Arkivfoto.

Opdateret kl. 11:54

Foreløbig skal han punge ud med 144.000 kroner, men der er en million-investering på vej for Morten Jensen, der er ejer af Stæten Entreprenør ApS i Frederikshavn.

I øjeblikket deler han og de syv andre ansatte i firmaet adresse med Stæten A/S på Vendsysselvej - trods navnesammenfald er det to separate firmaer - men pladsmangel gør, at Morten Jensen nu vil opføre domicil på ny adresse, oplyser han til Nordjyske.

- Det er en hæmsko for vækst, at vi mangler plads. Vi vil udvide forretningen med slamsugning, fortæller Morten Jensen.

Hyrer lokale folk

De 144.000 kroner skal gå til en byggegrund, han netop har købt af Frederikshavn Kommune på Knivholtvej.

Og selv om man ifølge Morten Jensen i branchen godt kan mærke, at der er kunder, der holder lidt igen på grund af stigende rente, så vil han fuldføre projektet snarest på den cirka 4000 kvadratmeter store grund.

- Nu skal vi have en byggetilladelse, og det tager nok omkring tre måneder, lyder det fra Morten Jensen.

Tømrermester Jakob Vejby, Frederikshavn, skal opføre lagerhallen på grunden - den bliver på 600 kvadratmeter - men bygges, så den kan udvides, hvis behovet opstår. 

Desuden skal der bygges 100 kvadratmeter kontor og velfærdsfaciliteter.

Opgaverne er mange i firmaet, der for nylig har opført et stort tankanlæg til Alpha Diesel - men man har hele Nordjyllands som forretningsområde, hvor man eksempelvis har en del forsikringsopgaver i relation til kloakskader.

De senest tilgængelig regnskabstal viser i øvrigt, at firmaet i 2021 kom ud med et overskud på 132.000 kroner.

Morten Jensen fik godkendt købet af byggegrunden på byrådsmødet i Frederikshavn onsdag aften, og han håber, at det på sigt bliver nødvendigt at ansætte et par medarbejdere yderligere, hvis ordrebøgerne er til det.

Han regner med, at i hvert fald lageret står klar til brug i løbet af foråret 2024.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden