Erhvervsliv, forbered jer. Nu falder skattehammeren

Man skal kunne mærke, at regeringen fører socialdemokratisk skattepolitik. Sådan lyder budskabet fra den nye skatteminister, Jeppe Bruus, i hans første store interview, som er givet til Jyllands-Posten.

Den nye minister fremhæver blandt andet bankernes finansiering af Arne-pensionen som et godt eksempel på socialdemokratisk skattepolitik. Den slags vil der komme mere af, bebuder han.

Til erhvervslivet er der kun én ting at sige: Gør jer klar.

For når politikerne på Christiansborg i de kommende år skal ud at finde de mange milliarder, som skal genrejse vores pinligt ramponerede forsvar, samtidig med at der skal investeres i grøn omstilling og holdes et velfærdssamfund ved lige, er der stor sandsynlighed for, at erhvervslivet må holde for.

Det ligger lige til højrebenet.

Ovenpå coronakrisen, hvor den store stat i vid udstrækning holdt hånden under en lang række virksomheder, er det vel kun fair, at virksomhederne nu betaler tilbage. Det manglede da bare.

Skidt pyt med, at der meste delens var tale om kompensation for tvungen nedlukning – ikke hjælpepakker. Den fortælling forsømte erhvervslivet at gøre til det gældende narrativ under coronakrisen, og derfor må de erhvervsdrivende med stor sandsynlighed snart betale prisen i form af højere eller nye skatter.

Tror de ikke på det, kan de bare se på finanssektoren; politikernes og alle andres foretrukne prygelknabe.

Da pengene til Arne-pensionen skulle findes, blev der opfundet et såkaldt samfundsbidrag på 2,1 milliarder kroner årligt, som bankerne skal hoste op med. Det er svært ikke at se denne ekstra bankskat som en slags dummebøde til bankerne, og sådan går det, når man før har måttet bruge staten som redningsmand.

Da finanskrisen i 2008 truede med at vælte dansk bankvæsen, måtte staten træde til med milliardstore hjælpepakker. Konsekvensen er, at finanssektoren i Danmark i dag er klinisk mandsopdækket og frataget selv basale manøvremuligheder.

For eksempel skal nærmest alt, heriblandt potentielle bankchefer, godkendes i Finanstilsynet. Og når en Arne-pension skal finansieres, opfindes en besynderlig særskat. Det koster jo formentlig ingen stemmer, når det lige præcis er bankerne, man straffer.

Bevares, bankerne har selv bragt sig i en dårlig situation med skandaler i massevis. Der er grunde nok til at skælde ud på dem. Men kan det virkelig passe, at én sektor skal udvælges til at betale for generelle velfærdsordninger med den begrundelse, at den jo fik hjælp under en finanskrise for 14 år siden?

Åbenbart. Derfor må man også formode, at erhvervslivet generelt kommer til at betale for kompensationsordningerne under coronakrisen. Mon også det bliver døbt samfundsbidrag?

Erhvervsliv, nu er I advaret.