FJERRITSLEV: Finansiel Stabilitet har nedsat sit erstatningskrav mod den tidligere ledelse og revision i krakkede ebh bank med næsten en fjerdedel, fra 715 millioner kroner til nu 545 millioner kroner. Det erfarer NORDJYSKE Stiftstidende.
Ifølge avisens oplysninger skyldes faldet hovedsageligt, at Finansiel Stabilitet har opgivet at få erstatning for en stor del af de tab, som den krakkede bank har lidt på pantebrevsområdet.
Det vides ikke, hvorfor Finansiel Stabilitet har truffet denne beslutning.
- Jeg kan ikke kommentere konkrete forhold i sagen, men jeg kan oplyse, at
Finansiel Stabilitet løbende skærer ansvarssagerne til, hvis der fremkommer nye oplysninger eller forhold undervejs, som bevirker, at det er relevant, skriver vicedirektør Marianne Simonsen fra Finansiel Stabilitet i en e-mail til NORDJYSKE Stiftstidende.
Læs mere om sagen på NORDJYSKE Plus
chat_bubble keyboard_arrow_down keyboard_arrow_up
Log ind