Forlystelsesparker

Fårup finder ny direktør hos Lego

41-årig nordjyde afløser Per Dam

Niels Jørgen Jensen rykker ind i Fårup Sommerland 1. september. Foto: Fårup Sommerland
Niels Jørgen Jensen rykker ind i Fårup Sommerland 1. september. Foto: Fårup Sommerland

FÅRUP: Fårup Sommerland har fundet sin nye adm. direktør. Valget er faldet på Niels Jørgen Jensen, der har et indgående kendskab til Fårup og forlystelsesbranchen. Hans første arbejdsdag bliver 1. september.

Bestyrelsesformand for sommerlandet, Ole Mølgaard siger i en pressemeddelelse om valget:

- Vi er rigtig glade for at kunne præsentere Niels Jørgen som ny direktør. Han kender Fårup særdeles godt, har et stærkt netværk i branchen, og han har de seneste år fået udvidet sin erfaringsbase betragteligt ved at have været med i lanceringen og driften af Lego House. Vi er derfor helt trygge ved valget af Niels Jørgen og sikre på, at han er den rette til at stå i spidsen for Fårup i de kommende år.

Niels Jørgen Jensen, var han indtil oktober 2014 general manager i parken i Fårup Sommerland. Siden da har han været i oplevelseshuset Lego House i Billund, hvor han bestrider stillingen som Senior Operations Director, der bedst kan oversættes ved driftschef.

Niels Jørgen Jensen er 41 år, og er uddannet cand.merc. Privat bor han i Vodskov med Malene, og sammen har de 2 børn.

Fårups nuværende adm. direktør, Per Dam Jensen, fratræder efter eget valg 30. april, hvorefter han tiltræder som adm. direktør for Sol og Strand Feriehusudlejning. I perioden fra 1. maj og indtil Niels Jørgen Jensens tiltræden 1. september bliver hovedejer af Fårup Sommerland, Henrik Schnack, registreret som direktør, og parkens lederteam vil styre parkens drift i sæsonen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden