Leder

Fire små historier fortæller noget vigtigt, vi alle bør huske

I årets sidste måned er det ikke alle forundt at mærke varmen fra fællesskabet. Her er lidt stof til eftertanke

Peter Munk Simonsen, erhvervsredaktør.

Peter Munk Simonsen, erhvervsredaktør.

Julen er hjerternes fest, og lige så fortærsket en kliché, det er, lige så sandt er det. For selvom vi går ind i endnu en Covid-19-jul med restriktioner og usikkerhed, er der mennesker derude, som har tid og overskud til at tænke på andre – og give til andre.

Vi har de seneste uger skrevet om adskillige af dem.

Tag for eksempel Bone’s-restauratøren Ole Søndergård, der inviterede 35 brugere af Blå Kors’ værested til julefrokost. Eller SuperBrugsen i Hirtshals, som delte julekurve ud til tre lokale plejehjem.

For ikke at glemme fonden bag ferieudlejningsbureauet Sol og Strand, som lige har uddelt en million kroner til en række foreninger. Eller ejeren af Sindal Biogas, Morten Glenthøj, der sammen med lokale kræfter mobiliserede julehjælp til trængte familier.

Den slags historier varmer om hjertet. Ikke mindst i årets sidste måned, som er pivkold og mørk, og hvor det ikke er alle forundt at mærke varmen fra fællesskabet.

I det lys er de små historier om godhjertede medborgere vigtige at fortælle. De minder os alle om, at julen er andet end fuldfed andesteg og bugnende gavestakker under juletræet. Og at vi alle bør huske at være noget for andre – ikke kun os selv.

På samme tid sidste år oplevede vi den første Covid-19-jul. En nærmest surrealistisk en af slagsen. Da lå samfundet fastlåst i et endnu strammere corona-jerngreb, godt illustreret af en pjece, som Sundhedsstyrelsen udsendte 7. december.

Heri blev blandt andet den traditionsrige dans om juletræet omtalt:

- Du kan godt gå rundt om juletræet og synge med dem, du bor sammen med, men du bør holde 2 meters afstand til andre. Hvis I samler flere husstande til juleaften, så overvej om I f.eks. kan danse om juletræet af flere omgange, om I kan skiftes til at synge, eller om I kan nynne, lød det i pjecen.

Pjecen vakte – ikke overraskende – en del opmærksomhed. På det tidspunkt troede mange, i hvert fald undertegnede, at coronavirussen få måneder senere ville være et nogenlunde overstået kapitel. At vaccinerne ville løfte jerngrebet og give os vores ultimative frihed tilbage.

Sådan gik det ikke. Desværre. Se blot Hasseris Kirke, der som en skærpende foranstaltning anmoder kirkegængere juleaften om at bære mundbind, mens de sidder ned og synger julens salmer. Så bliver det vist ikke mere symbolsk på den situation, vi står i.

Med Omikron-variantens indtog raser smitten igen. Og igen står vi i den situation, at vi ikke ved, om vi kan se dem, vi plejer.

Vi skal med andre ord endnu en gang bekymre os over noget, vi normalt tager for givet i julen; nemlig at vi skal ses og være sammen med dem, vi elsker og holder af. Dette er ikke en selvfølge i år. Ligesom det ikke var i fjor.

Og så er vi tilbage ved de fire historier om godhjertede nordjyder, der gør en god gerning. Nordjyder, som husker at minde os om, at vi - trods coronabekymringer i massevis - skal tænke på hinanden og bekymre os om hinanden. Særligt når vi ikke ved, hvem vi ender med at kunne se juleaften.

Glædelig jul.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.